The CityGirl

Direkte fra hestens mule

Jeg føler mig ikke helt gammel nok til at være Des med folk. Faktisk føler jeg mig så ung, at jeg ikke rigtig kan huske hvornår vi var Des og ikke bare dus. Måske har det noget at gøre med at jeg er født efter man gjorde sådan noget, og er vokset op med at være ubehøvlet dus med Gud og hvermand. Men når knægten i kassen i Irma mig: “Skal De have bonen med?” så bliver jeg lidt vrissen, og føler mig unødvendigt gammelstemplet.

Jeg ved godt, at medarbejderne i Irma gør noget særligt ud af venlighed osv. men de burde også have fået oplyst på det kursus, de nu engang har været på, at det kan være potentielt farligt at titulere udvalgte mennesker med De.
Eksempelvis kvinder omkring de 30, som er de samme som ikke vil finde sig i at blive kaldt “dame”.

Det er også de kvinder der pjækker fra fitness med alskens undskyldninger, og som en aften ligger på sofaen og tænker: “Imorgen går jeg igang!” for derefter at finde på dagens dårlige undskyldning, indtil en grufuld tanke pludselig slår ned; at det ikke længere bare er for sjov og for at få lidt fast røv at man bør rende i fitness. At ens krop faktisk er i decideret forfald fra nu af, og at det kun går én vej og det er ned ad bakke, og at det der træning faktisk skal tages alvorligt og seriøst, så man ikke ender med at ty til dårlige overspringshandlinger om nogle år, og kommer til at ligne Annie Fønsby.

At kærlighedshåndtagene ikke bare er en fase med for meget Just-Eat, at de jo nok er kommet for at blive, hvis ikke man gør noget ved dem på en eller anden måde.
Og når man ser sig selv i spejlet, så kan man se appelsinhud, og konstaterer at det er slut med bikini-trusser, og at man må gå over til shorts næste gang man skal på stranden – og at man måske endda overvejer mor-modellen som i en badedragt, der måske kan samle og holde på det overflødige??

De kvinder skal man slet ikke kalde De dagen efter i Irma. Heller ikke selvom en supervisor sagde det på kurset.
It takes one to know one: Det kommer direkte fra hestens mule, så gør jer selv en tjeneste, lev livet sikkert, og vær dus med kvinderne omkring de 30.

Categories: alder

En Internet-junkies bekendelser » « Kiss Kiss Bang Bang II

5 Comments

  1. Jeg tror altså nok de siger De til alle, selv de unge lømler & lømmelinder, der ikke må købe smøger eller Cult Shaker. Og det synes jeg faktisk også jeg hører i fakta og Netto, så jeg tror det er blevet in i detailhandlen igen de senere år.

    Men ellers må du jo trække i din skrappeste dame-mine, og spidst udbryde til ekspedienten: De skal ikke sige De til mig!!

    Det kunne jeg såmænd godt forestille mig mig min mor gøre.

    • The CityGirl

      30. marts 2010 — 23:01

      Det er jo også det jeg skriver jf. at de har været på kursus og jf. at de skal undlade at gøre det overfor visse grupper. Så ligger det jo implicit at de siger det til alle….

      • Jomen, det kan jeg jo godt se, det implicitte; jeg tror der jeg ville hen var, at det ikke kun er et enkelt kursus hos Irma, som skal orientere om faren, det er hele Butikselev-biksen, med meget mere, som er ramt af det, og uddanner/træner ekspedienter og ekspeditricer som risikerer at gå en grum fremtid i møde, hvis de ikke lige læser din blog.

        (Alternativt til mit forslag før kan du jo også hvæse: du skal ikke disse mig, stump, eller lignende.)

  2. Ehm, det er faktisk værre den anden vej – når man som ekspedienten skal finde sig, hvad de handlende nu har lyst til at kalde en. Jeg har engang arbejdet som lørdagshjælp i en butik, hvor der ofte kom mange ældre fruer hver lørdag formiddag – ikke så meget for at handle, men mere for at iklæde sig deres gammelkonespadseredragter, hatte og handsker og så vandre rundt og blive set. Der var en rigtig sød ældre dame, som faktisk tog en taxa til byen for at komme på ‘visit’ i butikken – og så købte hun måske lidt småting (som hun med garanti ikke havde brug for) og havde så bestilt taxaen til at komme og hente hende igen, når hun blev træt. (Total Matador) Anyway – hun var som sagt sød og venlig, men henvendte sig altid til mig med et skingert: ‘Lille De’…

    • The CityGirl

      31. marts 2010 — 00:10

      Ja, gamle mennesker er frygtelige – er begyndt automatisk at holde mig på afstand af dem hvis de skal med bussen; de kan jo være decideret farlige med stok og vrissen mine!
      Det er som om de tror at de har krav på alt fordi de er gamle – men på et tidspunkt bliver det vores tur, og så skal jeg satme skælde unge ud i bussen for ikke at rejse sig, og lige spænde lidt ben for dem med stokken…. Gode tider at se frem til! ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑