The CityGirl

Don’t fucking ever leave me again!

Vi har set det før, og det var ikke et kønt syn sidst det skete, og det var heller ikke et kønt syn denne gang!
Da jeg kom hjem igår var mit net væk – pist væk. Intet kunne lokalisere det, og efter at have fiflet med det rigtig længe opgav jeg, og konkluderede at YouSee måtte have kappet min netforbindelse fordi de fejlagtig troede jeg ikke havde betalt.

Så i formiddags var jeg helt fremme i skoene da jeg ringede dem op for at forlange mit net tilbage og det kunne kun gå for hurtigt langsomt!
Men de havde ikke kappet mit net, og de kunne ikke forstå hvad der var sket – og efter meget lang tid fandt de så ud af, at jeg har været koblet op på min underbos router og han har så, sammen med YouSee, frataget mig min netforbindelse igår.

Jeg tænker “Fair nok!”, selvom det overhovedet ikke er fair, og aftaler at vi ringes ved når jeg er hjemme fra arbejde og så skulle de nok sørge for at få mig på nettet.

Så jeg ringer da jeg kommer hjem, og det er naturligvis ikke så nemt som det bare burde være. Det viser sig, at YouSee, da de installerede alt det trådløse geil for snart et år siden, har koblet os op på kryds og tværs, så jeg har været på min underbo’s router, min overbo har været registreret på min eller måske en der hedder Stina – i hvert fald kunne de se, at det hele var totalt fucket op.

Efter lang tid, hvor jeg det meste af tiden sad og ventede i telefonen, mens hun forsøgte at finde hoved og hale i rodet, besluttede vi os for at jeg kappede min overbos net, så jeg kunne komme på. Og da de ikke kunne få fat i hende, lovede jeg at smide en seddel ind til hende, og så ville de generelt sende brev ud til hele opgangen.

Det tog en time, og oplevelsen er ikke at man tænker “Wow! De er sgu professionelle!” – det er mere henne omkring “Christ! Nogle amatører!”. Men de skal have plus for servicen, for både ham jeg talte med i formiddags, og hende jeg talte med her til aften, var ekstremt søde og hjælpsomme, og godt klar over, at fejlen lå hos dem – omend ad snirklede veje.

Men jeg er ligeglad nu; jeg har net igen – og kan igen trække vejret normalt!

Baby, I’m back! Don’t fucking ever leave me again! Jeg er jo ikke så god til de der abrupte uafsluttede forhold.

Categories: internet

Det involverer jo ikke tefal » « Someone somewhere is loving you

4 Comments

  1. Total dårlig stemning de der YouSee lige fjernskaber i en opgang… Velkommen tilbage!

    • The CityGirl

      26. februar 2010 — 15:33

      Tak. Og du har ret; nu hader jeg min underbo mere end jeg gjorde i forvejen, og det troede jeg egentlig ikke var muligt….

  2. Og din overbo dig…

    • The CityGirl

      26. februar 2010 — 16:08

      Nej, det tror jeg ikke. For jeg smed jo et fint brev ind til hende om at jeg havde kappet hendes netforbindelse :-D
      Det gjorde min underbo jo ikke, han er bare et røvhul!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑