The CityGirl

Vinter, din arrogante lort!

Normalt er jeg et meget forstående, tolerant og rummeligt menneske, men alting har sine grænser.
Man skal kende sin tid, og hvis man overskrider den bliver man bare pisseirriterende, og i værste fald lagt for had. Bare tjek dagspressen ud og se hvilke 15 minutes of fame-stjerner der har overskredet tiden!

Normalt kan jeg også godt lide vinter, når den er rigtig. Men alting har sin tid og sted, og man kan altså ikke udvandre og ikke vise sit ansigt i tyve år, for så at komme blæsende tilbage og holde os andre som gidsler i uendelige tider bare for at få noget opmærksomhed. Jeg er vinterbarn, jeg kan godt lide vinter, men fandme ikke på denne her gidsel-agtige måde, hvor jeg er tvunget til at sidde med et tæppe omkring mig herhjemme som en anden 80-årig. Hvor min lejlighed er koldere end kold, og hvor jeg tvinges til at fantasere om mænd på en højst upassende måde, hvor deres eneste funktion skal være at holde mig varm. Det holder jo ikke.

Og hvor får man refunderet udgifterne til sjat-shopping på vej hjem, fordi man er nødt til at gå ind i mindst tre butikker mellem bussen og ens hjem for at undgå at få frostbid i ansigtet?!
Det er ikke sjovt mere, det her vinter, og med mindre Danmark pludselig forvandler sig til et skisportssted, så stemmer jeg altså for at Kong Vinter pakker sine frostgrader, blæst og svigefulde adfærd sammen, og skrider op til Nordnorge.

Categories: vejr

Go to hell… » « Reality Junk

3 Comments

  1. Onsdag: op til 15cm sne og temp., der føles som -20 grader! Slap lige af med det! Skønt, at man kun har små, flade kondisko med på sin Danmarks-ferie…

  2. The CityGirl

    26. januar 2010 — 00:48

    Kan kun sige én ting: Det var klart en fejl at tage hjem fra Puerto Rico….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑