The CityGirl

Måske man skulle være postbud?

Der er ikke meget “I sne og slud skal posten ud” over posten mere – faktisk er det næsten gået hen og blevet det mest laid back arbejde. Nu gider de ikke længere at gå op med posten, så fra nytår fik vi (og sikkert alle andre) installeret postkasser nede i opgangen. Dette har medført at jeg ikke har set et brev i to uger: Hver dag har jeg undret mig over at der ikke har ligget noget i entreen når jeg er kommet hjem, for derefter at komme i tanker om, at jeg jo selv skulle have taget posten med op. Hvilket jeg så siger til mig selv, at jeg gør imorgen.

Det har stået på i to uger, for jeg gider virkelig ikke gå ned igen, når jeg lige er kommet op. Og jeg kan da godt forstå at postbudene heller ikke gider det, men det hører ligesom med til jobbeskrivelsen. Så må de vel finde et andet arbejde hvis de ikke gider gå på trapper?

Idag fik jeg så hentet min post, som de havde voldmast ind i den der lille postkasse. Igen; hvis ikke du gider være postbud, så find et andet job! Det er fandme ikke min skyld at du hader dit job, og det synes jeg faktisk ikke skal gå ud over min post.

At være postbud er ikke længere særlig fysisk hårdt, der er heller ikke noget der hedder morgenpost mere, så de kan heller ikke klage over at skulle tidligt op, og nu bliver der så lagt op til at de skal have fast fri om mandagen, hvilket jo bare vil være at grave deres egen grav – men hold da op en svir det er blevet at være postbud!

Jeg overvejer næsten at skifte branche og job – om ikke andet for at kunne lave det bedste af deres tricks: Usynligt postbud. Den der leg, hvor de smider en pakkepost-slip ind ad døren med teksten “Var ikke hjemme ved levering” uden at have ringet på, hvorefter man ti sekunder efter flår døren op for at få fat i sin pakke (fordi man ikke gider gå ned på posthuset), men både opgang og gade er øde for postbude. Og af en eller anden grund kan man først hente pakken dagen efter på posthuset. Aldrig samme dag! Elsker det trick!

Categories: arbejde

Overskud i Ja-hatten » « Mens snestormen raser…

18 Comments

  1. Hvis du tror, at de har fået det let de kære postbude må du tro om. Efter at postkasserne har været et lovkrav har de bare fået endnu mere, at lave. I form af større ruter. Læste også, at op til flere postbude har i denne vinter fået brækket deres albuer, ben og lignende, da mange af dem har været for trofaste over for deres kunder. I form af du og jeg.

  2. The CityGirl

    31. januar 2010 — 19:20

    @Kenni: Men jeg nægter at have ondt af dem; det er jo ikke min skyld at de har valgt det job!
    Forstår ikke helt det du skriver med at de har fået brækket diverse ting; fordi de er faldet eller folk der har gjort det mod dem?? Hvorfor falder man mere på en trappe efter en ny lov, end før? Er ikke helt med her ;-)

  3. De har brækket noget på deres krop på grund af vejret, hvor de nogle gange har taget en lidt for stor chance med, at få afleveret posten og så faldet på vejene, der er meget glatte.

  4. The CityGirl

    31. januar 2010 — 21:07

    @Kenni: Men vi andre har jo også færdes på de veje og er faldet – jeg køber ikke det som argument. Alle er sgu lige for vinteren og dens dårlige følger!

  5. HA – min post bliver returneret med ukendt på adressen! Postmanden nægter at afsløre, hvor jeg er flyttet hen! Så du er da priviligeret, i det mindste ved du, hvor din post ligger ;-)

    • Bente, din post bliver returneret… Det er da kedeligt… Men du er flyttet.. og afgivet en flyttemeddelelse? Ja sikkert… Den gælder et halvt år. (enkelte postcentre glemmer at slette..så der kan de fungere i årevis).. I det halve år, der benytter du tiden til at kontakte diverse afsendere om din nye adresse…umiddelbart fik du 10 flyttekort med i flyttemappen.. Men dem sendte du måske til de som du ellers kun er på SMS med? Men de flyttekort er gratis og de er gratis at sende.. og gad vide om du ikke også kunne få flere om du gad henvende dig…
      Men efter det halve år, så er reglen at brevet returneres med påtegningen “Ubekendt efter adressen” og kan du benægte at du ikke længere bor der?
      Der er så nogle problemer.. kuverter med “Returneres med oplysning om ny adresse” de er ikke længere gangbare.. og flere af dem bære heller ikke afsenderadresse..
      “Magasin post” dvs blade.. kataloger osv… Før i tiden.. da ydede PostDanmark den service at sende en besked til afsender om at Bente er flyttet, her er hendes nye adresse…
      Det vil afsenderne ikke længere betale for.
      Måske har du prøvet at sende sådan noget magasin post retur med modtagelse nægtet… Det duer ikke mere… Her vil afsenderen heller ikke betale. I begge tilfælde bliver “Magasin post” blot destrueret… og får altså intet at vide… det er helt og holdent op til afsenderen at kontakte diverse afsendere…
      God arbejdslyst…… og pas så DIT arbejde..

      • Djursland,

        En lille pedantisk kommentar: der er ikke noget på returetiketterne der hedder “ubekendt efter adressen” (udsagnet giver i.ø. heller ingen mening). Den korrekte afkrydsningsmulighed for kode 3 er “Flyttet; ny adresse ukendt / Déménagé; nouvelle adresse inconnue”. :)

        Ellers kan jeg nikke genkende til at flyttemeldinger enkelte steder fungerer efter de formelt skulle være ophørt. Det kommer an an på det enkelte bud der kører turen fast; så længe der er flyttelabels tilbage med den nye adresse, vælger nogle at have dem liggende, som en lille ekstra service hvis der nu skulle komme en forsendelse til tiltænkt modtagers gamle adresse. Men ellers udløber en flytning efter seks måneder, hvorefter flyttelabels og mærkat på sorteringsreolen ryger i skraldespanden.

  6. The CityGirl

    2. februar 2010 — 20:56

    @bente: Kan ikke lade være med at grine… Det er jo absurd! Hvis de ved hvor du bor så skal de da sige det! Eller har du hemmelig adresse? ;-)

  7. Kære CityGirl,

    Sikke dog noget vås du skriver. Du har helt evident ikke den blegeste forstand eller anelse om jobbet som postomdeler, hvilket din påstand “(…) [at være postbud] er … blevet det mest laid back arbejde” på smukkeste vås — undskyld, *vis* — understreger.

    “Nu gider de ikke længere at gå op med posten (…)”

    En rute med opgange har i bedste tilfælde 50-60 opgange og et pænt antal villaveje. Hver opgang har i gennemsnit 2,5 etage. Dvs. alle de opgange svarer til at vade op på hhv. 62. og 75. etage. Gad du gøre det? Nej, vel. Hvorfor fa’en tror du så at VI gider? I.ø. har brevkasseanlæg været standard i store dele af Europa laaaaangt før Danmark overhovedet turde at tænke tanken, så ret beset brokker du dig over at Danmark nu har tilsluttet sig 1800-tallet. ;)
    Og som min ærede kollega også understreger har indførelsen af brevkasseanlæg på ingen måde mindsket vores arbejdsbyrde, da ruterne nu bare er blevet gjort længere.

    “[Brevkasseanlaægget] har medført at jeg ikke har set et brev i to uger: Hver dag har jeg undret mig over at der ikke har ligget noget i entreen når jeg er kommet hjem, for derefter at komme i tanker om, at jeg jo selv skulle have taget posten med op. Hvilket jeg så siger til mig selv, at jeg gør imorgen.”

    Sgu ikke vores skyld at du er glemsom.

    ” (…) jeg kan da godt forstå at postbudene heller ikke gider [at vade op og nd ad trapperne], men det hører ligesom med til jobbeskrivelsen.”

    Hvis du godt kan forstå det, hvorfor brokker du dig så over at der er blevet indført brevkasseanlæg? Og så kan jeg oplyse dig om at “spæne op og ned ad trapper” ingen steder står i min jobbeskrivelse.

    “Idag fik jeg så hentet min post, som de havde voldmast ind i den der lille postkasse. Igen; hvis ikke du gider være postbud, så find et andet job! Det er fandme ikke min skyld at du hader dit job, og det synes jeg faktisk ikke skal gå ud over min post.”

    Fint. Næste gang sender vi bare dine stumper retur som “kode 6: brevkasse fuld”. Nå, det gider du heller ikke? Ja, så må du vel enten lære at tømme din postkasse noget oftere eller lære at leve med nogle krøller på dine .

    “At være postbud er ikke længere særlig fysisk hårdt (…) [og] de kan heller ikke klage over at skulle tidligt op (…)”

    Igen: pjat med dig. Mødetiden for postbude er mellem 6.15 og 7.00, og da man jo også skal nå at komme på arbejde, kan du vel selv regne ud hvornår man så skal stå op? (4.45 for mit vedkommende).

    (…) af en eller anden grund kan man først hente pakken dagen efter på posthuset. Aldrig samme dag!”

    Posthus og distributionscenter ligger meeeget sjældent samme sted. Det er vist efterhånden kun nogle ganske få områder i Indre Kbh hvor posthus og -kontor (dis.-.center) stadig ligger samme sted. *) Det er derfor man først kan hente pakken/brevpakken næste dag; når ruten er overstået for hhv. pakkebud og brevbud kører vi tilbage til dis.-centret, hvorfra forsendelserne så bliver kørt ud til de relevante posthuse og -butikker om aftenen eller kl. l*rt næste morgen (mens du stadig ligger og sover sødt).

    Jeg håber at du næste gang ulejliger dig med at lave lidt research inden du pontificerer til højre og venstre fra din lænestol.

    *) I 2660 Brøndby Strand, fx, lå posthus og dis.-center (der også betjente 2665 Vallensbæk Strand) samme sted, men oktober ’09 lukkede posthuset og 14/11-09 blev selve dis.-centret lagt sammen med “storebror” 2605 Brøndby. 2665-ruterne røg over til Albertslund.

  8. Ups! Der skulle have stået “dvs. alle de opgange svarer til at vade op på hhv. 62. og 75. etage OG NED IGEN.”

    Errare humanum est. :)

  9. The CityGirl

    22. februar 2010 — 13:48

    @Daniel: For det første; træk lige vejret! Og så find lige humoren og ironien frem – det matcher lidt bedre hvad min blog er.

    Dernæst, skidt med at jeg skal hente min egen post i opgangen; dette var en lille iagttagelse fra min verden.
    Når det så er sagt, så mener jeg helt alvorligt, at PostDanmark leverer et elendigt produkt, der er dyrt og ikke konkurrencedygtigt. Jeg håber inderligt at monopolet bliver brudt, for monopoler giver aldrig gode produkter i mine øjne; PostDanmark, DR og SAS er i min optik udygtige og burde derfor få lettet røven og komme igang med at blive konkurrencedygtige.
    Dermed kritiserer jeg ikke dig, eller det almene postbud, men generelt din arbejdsgiver. Du udfører jo blot det arbejde i de rammer der er udstukket ovenfra.

    Ang. at du mener jeg skal researche lidt mere; du har misforstået konceptet; dette er en privat blog, som huser mine meninger, observationer osv. Det er ikke en nyhedsside, som bør fremlægge tingene objektivt. Denne side er helt og aldeles subjektiv. Så pas på med at kritisere før du forstår præmissen.

    Jeg takker for dine oplysninger om postvæsnet; de ændrer ikke min opfattelse i nævneværdig grad, men jeg håber alligevel du kan se noget humor og ironi i indlægget ;-)

    • Christian Skou Johannsen

      27. februar 2010 — 21:57

      Angående monopolet; så vidt jeg er informeret skal monopolet, på i hvertfald standardbreve, dem til kr. 5,50, være brudt senest 1. Januar 2010.

      • Så må vi jo se om der er andre postvæsner der gider stable et helt eget distributionsnetværk på benene for 50-g’ernes skyld. Jeg tvivler dog; alt for urentabelt i det lange løb. Jf. mit indlæg længere nede.

    • ellers har vi andre da glimrende humor at finde både i det her kommentarspor og på resten af bloggen ;)

  10. CG,
    Du nævner konkurrencedygtighed. Det er en graverende misforståelse blandt den grå masse at flere postvæsner i DK vil give bedre og billigere postbefordring; CityMail prøvede skam, men måtte efter et par år dreje nøglen i Danmark om da det simpelthen ikke var rentabelt for dem…og dét selv om de endda havde de “tunge” kunder (magasinpost og andre masseforsendelser).

    Selv om PDK til vis grad har monopol herhjemme, kan vi — ene firma — knap nok få biksen til at løbe rundt, fordi brevmængden falder mere og mere (og vi har endda fået hedengagne CityMails kunder tilbage!). Det er defor vi påtager os en ligegyldige “lorteopgaver” som fx omdeling af reklamer og lokalsprøjter. Det er desværre disse der skaber flest indtægter, ikke de private forsendelser. Med flere postvæsner på banen vil portoen ryge helt til himmels, simpelthen fordi hvert væsen jo må generere overskud, eller som minimum ikke generere *underskud*.

    En af PDK’s styrker er et ganske finmasket net af distributionscentre (postkontorer i folkelig/ældre terminologi) samt posthuse, -butikker og -kasser. Kan du forestille dig fx DHL, UPS eller FedEx møve sig ind på det danske marked og hver oprette deres netværk og stadigvæk få biksen til at løbe rundt? Når de jo alle kunne se hvordan det gik CityMail og hvordan PDK stadig må lukke det ene posthus efter det andet og oprette postbutikker de mest hjernedøde steder, simpelthen fordi det ikke betaler sig at have posthusene kørende?

    Hvis hvert nyt postvæsen skal have råd til ovenstående logistik skal de på forhånd affinde sig med kronisk underskud (sic), eller så må portoen sættes op med samme antal gange som der kommer antal nye postvæsner. Jeg kan lige forestille mig menigmands reaktion på at skulle betale 15 kr. få at få fragtet et brev på 50 g. For slet ikke at tale om den grå masses kollektive “brokkebræk” over at skulle få post fire-fem gange om dagen (hver gang fra en anden aktør).

    Det er blevet et folkeligt mantra at privatisering og flere konkurrenter giver bedre service for den enkelte kunde, men i tilfældet postbefordring er det stik modsat. :)

    (Hvad brevkasseanlæggene angår: det var Folketinget der i 2004 tog beslutningen om disse; ikke PDK — omend vi omdelere selvsagt er meget taknemmelige). ;)

    Ellers en cool blog…har kigget lidt på nogle af dine andre indlæg. :o)

  11. @Daniel

    Du har mange fine pointer men tillad mig lige at rette dine øjne mod et område hvor PDK kan lære ikke så lidt af DHL, UPS osv. Det handler om kundeservice, det jeg (fra mine venner) hører hører aller mest brok over er jo netop at man kun kan hente pakker indtil kl 1730 på hverdage og slet ikke i weekenden osv.

    Her hvor jeg bor havde PDK en overgang en aftale med en nærliggende Stog stations kiosk om at man kunne hente pakker der og det vel og mærke efter kl 18 når man kommer fra job. Det var dejligt at kunne komme fra job se en pakkeseddel og nå at hente pakke samme dag.

    Jeg har prøvet at være hjemme og få smidt en pakkeseddel ind om “der var forsøgt afleveret en pakke i dag kl 1130 og jeg var ikke hjemme” jamen hallo jeg har gået rundt i min lejlighed hele dagen, så den seddel var måske skrevet på forhånd.

    For mig at se handler det om at få PDK udfordret lidt i deres opfattelse af hvad der er god kundeservice og måde at drive forretning på. Lidt som det var med TDC for år tilbage, det var helt utænkeligt for dem at flere selskaber på markedet ville betyde bedre service og lavere priser, men det er netop hvad der er sket på ADSL, mobiltelefoni og fastnet. Så ja lad monopolet stå sin prøve og lad så PDK bevise at de er bedst.

  12. CG,
    Valget af postvæsen afhænger også af afsender;. Faktum er dog at hedengangne CityMail flere gange, og i sidste øjeblik, måtte bede PDK om hjælp med omdeling (=virkelighed), simpelthen fordi CityMail (=konkurrent = alternativ til postbefordring i DK) ikke heeeeelt havde skabt sig overblik over virkeligheden. Men lúr mig om det ikke var *PDK* der fik røvfuld via vox populi (hoi polloi?) fordi “mit Ellos-katalog kom for sent”…

    Hver gang et posthus må nedlægges søger PDK at finde en ækvivalent så tæt på som muligt. Super hvis en postbutik kan oprettes, men ellers søger vi som minimum at oprette et afhentningssted. I “dit” tilfælde var du/I heldige fordi:
    a) DSB S-tog A/S “gad”
    b) en forretning/kiosk har *egne* åbningsstider. Så er det jo netop gesjæftens *egne* åbningsstider der dikterer tidsrummet for mulighed for afhentning.

    NB at det ikke er PDK’s skyld hvis afleveringsstedets/postbutikkens “husvært” vælger at afslutte samarbejdet.

    Hvad dine uheldige oplevelser omkring anmeldte forsendelser angår: der er fanme ikke én eneste professionel omdeler i DK der gider udfylde flere af de der @£$€ postanmeldelser (“post til afhentning”) end højst nødvendigt. Hvorfor det tilsyneladende er gået så galt med dine forsendelser aner jeg ikke.

  13. “Sikke dog noget vås du skriver. Du har helt evident ikke den blegeste forstand eller anelse om jobbet som postomdeler”

    Kunne ikke sige det bedre selv. I dag har en normal tur mere end 600 husstande. Så fortæl mig endelig hvordan man skulle kunne opholde en perfekt service på sådan en dag!

    Du mangler vidst noget at tage dig til. Ikke al opmærksomhed er god opmærksomhed. Prøv 2 uger i jobbet og fortæl mig, om du er i stand til at foretage dig noget som helst efter arbejde. At være postbud i dag indebærer stress og hårdt slid og er vidst ikke noget for sådan én som dig selv.
    Håber du er blevet klogere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑