Først var jeg helt glad, og tænkte at min bror var verdens sejeste, når han bare helt køligt og overskudsagtigt svarede på min besked med “Jeg kommer forbi imorgen”. Så jeg sad hele dagen idag og ventede på at høre fra ham, turde ikke selv ringe for at ikke at jinxe det, og så kom der en besked: “Kan vi ikke gøre det imorgen tidlig?”.

Rimelig skuffet og en kende mopset, over at min storebror ikke kender mig bedre og burde vide, at leg med flade dæk tidligt om morgenen inden jeg skal på arbejde, ikke er en mulighed, svarede jeg at det ikke kunne lade sig gøre.
Lidt flere forhandlingsbeskeder frem og tilbage og så nåede vi frem til han godt ville komme forbi i aften ved 22-tiden.

Sgu dejligt man ikke har noget liv, så man altid lige kan klemme dæk-skiftning ind i kalenderen – og helst sent om aftenen, for dramatikkens skyld.

fladt dæk