The CityGirl

Ung og spændstig, retarderet handicappet

Jeg lå i stolen i en halv time. Den ene gang jeg åbnede øjnene fik jeg glimt af blodige handsker og skyndte mig at lukke øjnene igen. Både tandlægen og assistenten var i bragende godt humør og pludrede sig igennem hele seancen – mest om alt mulig andet end det faktum at de var igang med at skære indersiden af min mund op, men også spicet op med komplimenter om at jeg var ung og spændstig, og det var bedst at være det når man skulle have opereret tænder ud.tand
Jeg fik ros for tanden, ros for hullet under og fik at vide utrolig mange gange hvor spændstig jeg var.
Det var ikke det jeg følte mig som, da jeg efter en halv time vaklede ud derfra med halvdelen af hovedet i bedøvelse og formaninger om at holde mig i absolut ro de næste dage – jeg må ikke engang støvsuge, hvilket er fint med mig.

En enkelt gang kiggede jeg mig selv i spejlet og konkluderede hurtigt at jeg lignede en medvirkende i den nye kampagne for voldsramte kæresteforhold. Da jeg otte timer senere samlede mod til at se mig selv i spejlet var jeg stadig helt hævet.

Hele eftermiddagen gik med at forsøge at indtage væske uden at ligne en retarderet handicappet. Halvdelen af munden var bedøvet, og derfor havde jeg ikke nogen kontrol over den, og måtte udføre al arbejde med venstre side. Utrolig svært at drikke lunken kaffe med den ene side af munden. Utrolig svært at ryge med den ene side af munden. Og generelt svært at tale og smile uden problemer – grin var helt udelukket.
Jeg havde en konstant følelse af at jeg savlede og havde ting rendende ned ad mig, hvilket gjorde at jeg hurtigt opgav alt, og satte mig til at vente på at bedøvelsen lettede.

Da den gjorde det, var der dømt smerter som de små lykkepiller fra tandlægen ikke engang kunne tage. Jeg forsøgte at spise en is, hvilket var et helt vanvittigt projekt taget i betragtning at jeg knap nok kunne åbne munden – så jeg var nødsaget til at suge den ind i stedet, hvilket er en utrolig irriterende måde at spise is på.

Til aftensmad sugede jeg suppe, for der var jeg stadig lige retarderet handicappet i mundregionen, og først ved 22 tiden kunne jeg åbne munden nok til at føre en ske ind uden smerte-helvede satte igang.

At jeg burde have siddet til en julefrokost i stedet, og at tanden ikke kun har stjålet min uge, men også denne weekend forsøger jeg at lade være med at tænke på. Jeg prøver at se det fra den lyse side; at jeg i skrivende stund kun ligner et kvart voldsoffer, at jeg er fritaget fra støvsugning, at blodsmag åbenbart er noget man godt kan vænne sig til at have i munden, at jeg er ung og spændstig, at det var den fjerde og sidste visdomstand og så beder jeg inderligt til at hævelsen er helt væk på mandag!

På tirsdag skal jeg have taget stingene, og så synes jeg at vi lukker kapitlet “Visdomstænder”, lægger det bag os og kun ser frem!

Categories: uretfærdighed

Tyk i hovedet » « Den sidste nadver

7 Comments

  1. Risengrød, yoghurt, klar suppe, banan…
    Jeg fik så taget to på en gang og ikke engang i samme side, så hele munden var ubrugelig – det kan absolut ikke anbefales. Jeg var på flydende / blød mad i to uger. Maven blev meget flad, men interessant var det ikke – så vil jeg hellere have den gode mad.

    Den første uges tid havde jeg dog slet slet ikke lys til noget, så det var ikke noget problem. TIlgengæld var det heller ikke optimalt at tale de første par dage.

    Men hey! Du er herresej! Og om lidt er det ‘glemt’ igen. Sender fantastiske tanker herfra. (PS: sovning virker glimrende – så slapper man mest af i kæbeværket og heler hurtigere)

  2. Tirsdag – det var hurtigt, hunden fik først taget stingene 10 dage efter operationen, du må virkeligt være spænstig…men det der billede….det havde jeg ikke behøvet!!!

  3. The CityGirl

    21. november 2009 — 17:16

    @Henriette: Auw, to af den slags indgreb på én gang burde ikke være lovligt! Men også topsejt at få det hele overstået på én gang :-)
    Du har ret i det med søvn; har sovet hele eftermiddagen, fordi jeg kan jo ikke rigtig spise og ved så ikke rigtig hvad jeg så skal lave.. Har dermed konkluderet, at når jeg ikke laver noget, så spiser jeg :-D

    Og tak, selvom jeg ikke føler mig særlig sej…

    @Morfar: Tak :-)

    @bente: Kan ikke lade være med at grine af at du sammenligner mig med din hund :-D Men jeg må jo klart være mere ung og spændstig end den!
    Og beklager billedet, men altså… jeg må jo ud med det, og dele min smerte med verden!

  4. Damm jeg føler med dig, det er SÅ nasty at få hevet en tand ud.

  5. Av av av jeg har fået fjernet tænder. Men det længe siden, så længe siden jeg lykkelig havde glemt alt om, hvordan noget sådan føles ind til nu.
    Sidder nu og lader tungen glide hen over mine 4 visdomstænder og håber de arter sig. Krydser fingre og alt muligt andet og håber mine tænder ryger ud af sig selv og alderdom, når jeg alligevel er så gammel og tømt for hjernefunktion, jeg alligevel ikke aner hvad de skal bruges til

    LilleQ

  6. The CityGirl

    22. november 2009 — 22:26

    @Morfar: Hvis det så bare var at den var blevet trukket ud, for det er altså ingenting imod at blive slicet op og syet – og være mega hævet! Men jeg takker for sympatien :-)

    @LilleQ: Jeg håber det samme for dig :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑