The CityGirl

Transformation til ynkelig mand

Jeg er ikke sart, og jeg piver eller klynker sjældent over lidt sygdom eller smerte. Faktisk skal vi ret højt op på feber-skalaen og smertetærsklen før jeg overgiver mig, og der er kun ganske få ting der kan få mig helt i knæ.

Til gengæld er jeg fuldt ud konkurrence-dygtig med ynkelige mænd, som piver over lidt influenza eller hvad de nu mener de fejler, som angiveligt altid er døden nær, når jeg en sjælden gang når dertil – bortset fra at jeg jo naturligvis virkelig er ved at dø, og har det virkelig virkelig slemt, og ikke bare er dramaqueens som mændene.

En af de ting er tandpine. Jeg har haft tandpine i to-tre dage, og nu synes jeg ikke det er sjovt mere. Det er den sidste visdomstand der igen lige skal ud og markere, og jeg håber virkelig at det går i sig selv igen, som det har gjort de andre to gange den krævede opmærksomhed.

Det kan godt være den føler sig alene fordi de andre er væk, men jeg er ligeglad, og jeg magter bare ikke at skulle bestille en tid til fjernelse. For sidst jeg var til tandlæge, fik jeg tegnet og fortalt helt utrolig dramatisk at det var tvingende nødvendigt at jeg fik den fjernet asap! Der var faktisk ingen grænser for hvilke ting den kunne forårsage, hvis jeg ikke fik det gjort.

Det er to år siden nu. Vi har haft et enkelt intermezzo siden som gik i sig selv, og jeg synes ikke at hverken jorden er gået under eller at jeg er blevet mere vanvittig af ikke at få den fjernet.

Problemet er, at jeg i samme dramatiske omgang fik at vide, at den skulle opereres ud – og selvom det tager dem lige så kort tid at gøre det som at trække den ud, så resulterer det alligevel i et ekstra ciffer på regningen. Så hvis deres priser ikke var de samme som en flybillet ud i verden, så havde jeg fået den fjernet forlængst!

Ydermere er det jo heller ikke sjovt at gå til tandlæge og betale for at blive skældt ud – og jeg er sikker på, at hvis hun får lov at fjerne visdomstanden, så er det bare et spørgsmål om tid før hun finder på andre projekter i min mund.

Så jeg sidder bare lidt på sofaen og er lidt ynkelig, mens jeg er dopet med kodimagnyl og drikker lidt te – og prøver at indgå handler med Gud om at fjerne tandpinen, så jeg ikke behøver at bruge feriepenge hos tandlægen.

Categories: uretfærdighed

Under kniven » « Jeg flirter ikke i fly!

6 Comments

  1. Hej,
    har haft gode erfaringer med krads mundskyld når mine visdomstænder markere. Det virker næsten lige så godt som den gode gamle rock’n’roll kur ;-)

  2. The CityGirl

    16. november 2009 — 23:39

    @Mikael: Måske jeg så skulle forsøge det imorgen – den eneste kur jeg kender er champagne, og det kan måske godt kollidere lidt med arbejde…
    Tak for tippet :-)

  3. Totalt billigt i Málaga jo… Den kunne vi da lige have nuppet i champagnerus fredag. Tsk-tsk. Hvis det ender dér, hvor ingen kodimagnyl længere lindrer, er jeg sikker på, at du kan få flybilletten betalt af rabatten hernede ;-)

  4. The CityGirl

    17. november 2009 — 12:47

    @Kat: Haha! Så jeg burde bruge pengene på en flybillet til Málaga, drikke bobler dernede og så hiver du den ud?

  5. Yak! Den ta’r vi lige igen: Jeg skal dæleme ikke have fingrene i nogen tænder, men der er en dansk tandlæge hernede (skal selv have fjernet to – tør ikke. Hvem har fundet på det med åndssvage visdomstænder???), som er mega billig!

  6. The CityGirl

    17. november 2009 — 14:25

    @Kat: Det kunne vel godt være du endnu engang ofrede dig for fællesskabet…
    Men det er da super informationer du kommer med EFTER jeg er taget hjem….
    (Er sikker på det er en mand der har opfundet visdomstænderne – for at have noget at prale med eller noget i den dur….)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑