The CityGirl

Snart en fri kvinde

I to år har jeg vidst at det her forhold ikke ville holde. I to år har jeg vidst, at det bare var et spørgsmål om tid før jeg kunne tage mig sammen og afslutte det, som i min optik, aldrig skulle være startet.
Men jeg er jo ikke nogen dramaqueen, jeg er dovent og behageligt anlagt, så hvis alt er fint, hvorfor så dramatisere? I to år har vi jo godt kunne finde ud af at leve med hinanden, omend det nærmere har været destruktivt end konstruktivt.

Nu er det så blevet en tand for destruktivt og det orker jeg bare ikke – og jeg synes ikke at det er fair at du skal lege dramaqueen, når du også har vidst det hele tiden. Det er jo ikke kun min skyld, at vores forhold er gået fra lunkent til had og at det nu får en grim afslutning på fredag, hvor jeg ofrer mig og går under kniven. Hvad gør du egentlig?

Jeg har ikke Ja-hatten på idag – det kan jeg lige så godt sige med det samme. Jeg er så edderspændt rasende over hele det her tandcirkus, der fratager mig mit liv i øjeblikket, at jeg har meget svært ved at opføre mig pænt overfor folk.
Efter at være blevet sendt hjem fra tandlægen igår, stadig med intakt visdomstand, faldt jeg rasende i søvn på sofaen og drømte turbodrømme om arbejde, kommunalvalg, dumme mænd og telefonsamtaler. Og så var jeg bare endnu mere sur da jeg vågnede, hvilket resulterede i voldspisning af en pose kanelgifler – også lidt for at fjerne den grimme smag tandlægen havde placeret i min mund.

Tandlægen (den falske af dem), sagde at jeg skulle tage Iprener mod smerterne, så jeg måtte på apoteket idag og fik købt stort ind. Nu har jeg for 100 kr Iprener og Pinex og har mere lyst til at kaste mig ind i bandekrigen og claime min del af territoriet end selv at indtage det. For jeg hader at spise smertestillende og jeg bliver bare så træt når min krop er fyldt med alt det crap.

Men tidslinien er heldigvis nogenlunde kort (måtte godt være kortere!), og efter fredag er jeg en fri kvinde, og så vil jeg aldrig aldrig aldrig mere bruge så meget tid og energi (og penge) på en dum tand – kender jo fandme mænd der kan opføre sig pænere end dét der!

Categories: uretfærdighed

Knocked up on drugs » « LORTE TANDLÆGE!!!

2 Comments

  1. Stoffer og kanelgifler er klart vejen frem! Held og lykke…

  2. The CityGirl

    19. november 2009 — 16:37

    @Kat: Kanelgifler er lidt et overset produkt, synes jeg. Engang var de allevegne, men de er lidt røget ud i glemslen – hvilket jeg synes er synd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑