The CityGirl

Og så levede de lykkeligt til deres dages ende?

Jeg er lidt forvirret lige nu, så bær over med mig. Jeg faldt i søvn på sofaen lidt i syv og er først vågnet nu. Ud fra det kan det vi vist godt konkludere, at jeg ikke løj da jeg sagde at jeg var træt. Men søvn er jo ikke gratis, og denne gang fik jeg måske også lige lovlig meget smæk for skillingen fra min fucked up hjerne, som føler for at producere følgende:

Lokation er en krydsning mellem min arbejdsplads og et hospital, og ligner på en eller anden måde lidt en stor version af Lyngby Bibliotek fra 80erne. Min søster er syg/har været ude for en ulykke/er blevet opereret og jeg kan ikke finde hendes stue eller få noget som helst information om hende. Min kontaktperson er en praktikant fra arbejde, som nægter at fortælle mig noget som helst, og jeg laver ikke andet end at følge efter hende igennem nogle meget lange gange igennem arbejde/hospital/bibliotek, hvor jeg bare hader hende mere og mere.

Jeg er bare helt kørt ud på et sidespor, og må intet få at vide, og kan ikke komme til noget uanset hvad jeg gør. Jeg spørger om min mor har fået besked, og får at vide at de ikke har fået fat på hende, men får samtidig også at vide at hun er blevet indlagt, og dermed har været ude for det samme som min søster, som er uvist hvad er. Så panikker jeg helt og bliver helt hys, og tuder og laver generelt en scene, men praktikanten er ligeglad og går bare sin vej.

Jeg prøver at finde nogen til at hjælpe mig uden held, men pludselig står en af De Udsmidte Mænd der, og på den der mandemåde “Jeg klarer lige det her!” får han også fat i information, og trøster mig mens jeg tuder. Klip til næste scene; vi står på en eller anden café/restaurant og skal have noget mad. Den er beliggende på en af de veje bag ved min gamle skole, som jeg kun færdedes på når jeg havde über travlt og skulle bruge en smutvej. Men vi sidder der og spiser med en hvid dug på bordet, Den Udsmidte Mand tager min hånd, og så er vi kærester.

Og så vågnede jeg, aner stadig ikke hvad min familie havde været ude for, men åbenbart har jeg nu en ny kæreste.
Jeg burde nok ikke have læst nogle af de sms’er der er blevet frigivet fra 9/11 idag, og jeg burde nok ikke falde i søvn på sofaen, når der ikke var garanti for komasøvn uden hjerneaktivitet. Er jo fandme helt udmattet nu af al det kaos, og nye kærester! Skal sådan en så også have julegaver? Og hvad giver man En Udsmidt Mand? Boxershorts?

Categories: drømme

Home free – so far » « Julen står for døren – og der kan den blive stående

2 Comments

  1. Generelt bør man vel bare holde sig fra at læse Ekstrabladet, hvis man ikke vil have forstyrret sin normale, sunde tankegang… ;)

  2. The CityGirl

    27. november 2009 — 23:50

    @Spiren: Haha! Det kan der måske være noget om ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑