The CityGirl

Konklusion: Du har tabt din bevidsthed

Jeg sad sådan lidt træt og så på min psykolog, som virkelig var on fire idag – eller i hvert fald fik et gennembrud i puslespillet CityGirl. For hende var det selvfølgelig nye ting, men jeg syntes ikke rigtig at der var noget nyt under solen. Jeg medgiver at det var nye oplysninger i sagen, men det var jo ikke fordi jeg decideret havde tilbageholdt dem; jeg havde bare ikke fundet dem særlig relevante. Men det gjorde hun.

Hun syntes ligefrem at det gav mening hvorfor indholdet af Pandoras Æske er som det er, hvorfor noget af det er så smertefuldt og hvorfor jeg, på godt dansk, er så fucked up.
Alt det der skete for nogle år siden har ændret min bevidsthed radikalt, sparket til min grundvold og bragt mig ud af fatning. Nogen (ingen nævnt, ingen glemt) har formået at åbne mig op i en sådan grad, som jeg aldrig har prøvet før, og ligesom bare efterladt et stort hul i mig – og så skredet. Skide tak, siger jeg bare!

Nå, men alt det vidste jeg jo godt. Måske bare ikke så bevidst (…) og italesat. Og det er også fint med konklusioner; dem har man jo lidt brug for, for at komme med løsninger, og det er dét jeg er mere interesseret i.
Så efter psykologen begejstret havde fået gennembrud i puslespillet, og nu konkluderede at jeg manglede min bevidsthed, at jeg jo faktisk bare tåger rundt, fordi jeg render rundt med et stort hul, og nærmest ikke ved hvem jeg er, sagde jeg spagt: “Men jeg ved jo ikke hvordan jeg lukker hullet. Det er jo det jeg har prøvet på i flere år nu uden held…”
Det er så åbenbart det jeg er igang med – og det synes jeg ærlig talt er lige stort nok på en mandag!

De der helt eksistentielle spørgsmål, uden man har fået frokost, kan jo slå benene væk under selv det mest bevidste menneske!
Jeg ved ikke om jeg vil være som jeg var før. Jeg ved ikke om jeg kan være det jeg var lidt af, og så jeg kunne være, da hullet blev lavet – for det kræver altså en manual. Det var jo derfor det gik galt, fordi det gik så hurtigt! Måske vil jeg gerne, men jeg ved jo ikke hvordan. Det er jo sådan noget med følelser og snavs i den dur, og tør man kaste sig ud i det uden en manual, når man nærmest ikke har besiddet de kvaliteter før?

På den anden side, når jeg åbenbart ikke rigtig ved hvem jeg er jf. at jeg ingen bevidsthed har pt. så er der vel i realiteten frit valg på alle hylder, hvor jeg burde kunne vælge imellem alt fra De Unge Mødre til boheme-forfatter i Paris.

Categories: psykolog

Gå nu væk, lorte karma! » « Moder er i køkkenet – og hun knalder ikke nisser

2 Comments

  1. Du burde egentlig begynde at omtale dig selv i tredje person

  2. The CityGirl

    30. november 2009 — 21:14

    @Aurelia: Ja, egentlig – det ville virke mere rigtigt når man ikke rigtig har en bevidsthed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑