The CityGirl

Knocked up on drugs

Jeg er helt banket op på Ipren og Pinex, og synes ærlig talt ikke denne såkaldte super-cocktail gør noget særligt.
Her gik man og troede, at man i det mindste kunne få lidt sjov ud af en lille narko-rus, men det er ret begrænset hvad der kan hentes hjem der. Faktisk synes jeg overhovedet ikke den hjælper.

Så dagen idag er lidt lang, for at sige det mildt. Jeg har jo bare allermest lyst til bare at lægge mig ned og sove, når nu jeg ikke kan få lov til at få fjernet den skide tand før imorgen. Men det vil alligevel nok være en lidt mærkelig ting at gøre på arbejde, omend jeg arbejder et sted, hvor det meste er tilladt.

Og når man ikke selv får det optimale ud af stofferne, så varmer det alligevel lidt, at folk omkring en synes man er lidt sjov på stoffer:

– “fedt at med en “CityGirl on drugs” ha ha det bliver spændende!”
– “Topdollar, spitz klasse… du slynger jo om dig med fede udtryk!”
– “Jeg vil foreslå dig sondemad! Men vi andre unge kunne måske godt spise noget sushi? ps. er det ikke logik at man ikke spiser lige præcis saltbomber med tandpine??”

Så selvom man også bliver mobbet, kan man vel også bruge det her narko som undskyldning for ens utilregnelige opførsel.
Mon ikke jeg kan bruge den undskyldning en uges tid?

Categories: uretfærdighed

Den sidste nadver » « Snart en fri kvinde

2 Comments

  1. Det lyder, i mangel af bedre ord, som en træls omgang med den skide visdomstand! Jeg håber der sker fremgang i morgen.

    Og jeg fornægter bestemt ikke brugen af piller, men ligefrem gravid og på piller samtidig? Det lyder som om der er meeeeeeeget du ikke har fortalt mig ;-)

  2. The CityGirl

    20. november 2009 — 00:46

    @Mia: Haha! Nej, jeg tror ikke jeg har glemt at fortælle dig noget, men pt. vil jeg hellere være gravid end det jeg har gang i…
    Dog føler jeg lidt at det kun kan gå én vej, men man ved selvfølgelig aldrig hvad de tandlæger ryster ud af ærmet… Har ikke længere tiltro til de skiderikker og har allerede foldet min paranoide sølvpapirshat og er igang med konspirationsteorierne ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑