The CityGirl

Den sidste nadver

Om halvanden time sidder jeg i stolen, tandlægestolen that is, og de sidste to dage har jeg haft det som om hvert måltid var mit sidste måltid. For jeg er lidt usikker på, hvornår jeg må spise noget ordentligt igen efter tandlægen har maltrakteret min mund, som helt sikkert kommer til at ske hvis jeg skal tro alle de velmenende mennesker der har delt deres egne tandlægehistorier, og ikke mindst vandrehistorierne, om hvor slemt det kan gå.

Selvom jeg logisk set godt ved, at det måske bare handler om en dags tid eller to, så har jeg haft svært ved at styre min trang til at kaste alt det ned, som jeg et eller andet sted antager vil være forbudt at indtage.

Derfor følte jeg mig nødsaget til igår aftes at indtage sushi nok til mindst to, og sluttede lige aftenen af med lidt rugbrødssnack, for mad med kerner er jo nærmest bandlyst efter sådan en tandlægeomgang.
Og selvom jeg ikke havde synderligt meget lyst til saltbomber, fik jeg spist en mindre håndfuld til et møde igår, ligesom jeg aftenen før fik konsumeret en enkelt guldkaramel. Det var ikke sjovt, men det skulle jo gøres.

Jeg bliver helt panik-agtig ved tanken om at jeg ikke rigtig må spise, og jeg kan overhovedet ikke komme på hvad jeg må spise, når jeg ikke må spise noget varmt eller noget med kerner, for hvad er der så tilbage?
At sandheden nok er, at jeg slet ikke har lyst til at spise efter sådan en omgang, kan jeg godt tænke logisk, men inderst inde tror jeg jo ikke rigtig på det. For jeg har jo altid lyst til at spise, og kan nærmest ikke huske hvornår jeg sidst var så syg at mad ikke var en fest; en lille snack kan man jo altid godt spise.

Jeg har nu spist den sidste nadver, i form af verdens største morgenmad, og er (næsten) klar til at blive tortureret hos tandlægen.

Categories: uventet drejning

Ung og spændstig, retarderet handicappet » « Knocked up on drugs

6 Comments

  1. The CityGirl

    20. november 2009 — 11:23

    @Allan: Tak, men jeg kan ikke lide yoghurt….

  2. Is? Held og lykke – føler med dig (godt, det ikke er mig. Ved godt, man ikke må sige det, men alle tænker det). Bare det var mig, der havde modet…

  3. Babymos og Mövenpick is – kan anbefale sidstnævnte ;-) Håber det er veloverstået nu!

  4. Is er kodeordet her… lots of it.

  5. The CityGirl

    21. november 2009 — 00:21

    @Kat, bente & Morfar: Ja, jeg tror også is er vinderen – når man når til det punkt at man kan åbne munden. Hende tandlægen var ikke til megen hjælp: “Bare lunken, blød mad” – kunne godt have brugt lidt forslag der…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑