Nu er jeg op til flere gange, af flere forskellige mennesker, blevet bedt om at rapportere tilbage til dem fra Virkeligheden. Og hver gang melder jeg hus forbi. For jeg føler ikke rigtig at jeg befinder mig i Virkeligheden, eller Den Virkelige Verden, som den også lystrer; jeg lever også i små beskyttede bobler, langt væk fra Virkeligheden – helst.
Jeg ved ikke om jeg skal tage det som en kompliment, at den gængse opfattelse er, at jeg skulle være en af dem der lever i Virkeligheden, men jeg synes egentlig bare det er underligt, at folk tror det.

Og er Virkeligheden ikke af det onde? Jeg tænker, at når jeg en sjælden gang imellem er i kontakt med Virkeligheden, så er det f.eks. når jeg modvilligt besøger min netbank, når jeg bliver nødt til at vaske tøj, når jeg kører bilen til syn, når jeg rydder op og finder glemte ting osv. osv.
For når jeg bevæger mig i en boble, som jeg forsøger det meste af tiden, så besøger jeg jo ikke min netbank, men køber i stedet løs – måske endda så jeg kan udskyde at vaske tøj. Og når bilen er synet, så kan jeg gå ind i boblen i to år igen, før nogen beder mig om at tage stilling til bremseklodser og forlygter og hvad de ellers altid skal trylle frem af Virkeligheds-problemer.

Så jeg lever helst ikke i Virkeligheden, for den er jo ikke sjov: Den er jo konstant dårlig samvittighed, blottet for humor og lethed.
Jeg vil til enhver tid vælge boblerne; de er lette og til tider lyserøde – og jeg kommer aldrig til at forstå dem der stræber efter Den Virkelige Verden.