Det kan godt være at jeg brugte hele natten på at bevæge mig ind og ud af elevatorer, gå ned ad lange gange og generelt ikke vide hvor jeg var, fordi jeg skulle mødes et skummelt sted, som skulle være neutral grund, med en af De Udsmidte Mænd, som ville mødes fordi han mente vi havde noget at tale om.
Og det kan godt være at vi slet ikke fik talt om noget, og at jeg bare spildte min tid, mens han prøvede at sweet-talke sig tilbage. Og det kan godt være, at jeg grundet al denne aktivitet, var helt utrolig træt i morges og vågnede alt for sent.

Og det kan godt være at den første følelse i vågen tilstand, var dyb irritation over at skulle drømme skumle drømme om udsmidte mænd, og at jeg forsøgte at få hjernen til at forstå at den skulle komme videre i teksten, og ikke modarbejde mig.

Og det kan godt være at det pissede ned da jeg skulle cykle på arbejde, og at jeg kunne have sparet 10 minutter ved at undlade at sætte håret, og at jeg i øvrigt lignede en druknet mus med dårlig hårdag.

Og det kan godt være, at der var en amerikansk præsident i København et par timer idag, som lammede al trafik, og fik alle medier til at køre breaking news i sløjfe.

Men det var egentlig lidt lige meget, for jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften, til at hoppe i mine nye støvler, og senere slutte dagen af, og skyde weekenden igang, med cocktails med Romantikeren – og på sådanne dage, hvor det er de små ting der tegner det store billede, skal man faktisk tage sig gevaldigt sammen for at brokke sig sådan rigtigt.