The CityGirl

Hjertebanken og åndenød

Åh, den søde forelskelse der giver hjertebanken og åndenød, hvor alle tanker kun kredser om én eneste person, hvor søvn og mad ikke er basale behov, hvor verden er lyserød og let, hvor alting bobler uden at champagne er nødvendigt, hvor fornuft ikke eksisterer, hvor alt er perfekt og og en altoverskyggende følelse af lykke er over det hele.
Jeg har ikke åndenød, men bare en sporadisk hjertebanken. Jeg er ikke forelsket, men bare lidt sløj.
Jeg kan ikke engang præstere en fullblown influenza (helst den kendte med svin), men ligger et sted mellem skidt og sløj og har kun enkelt streg eller to i feber, hvis noget overhovedet.
Mine tanker kredser overhovedet ikke; de er faktisk ret stillestående. Søvn er opprioriteret og mad nedprioriteret, for jeg har slet ikke lyst til det. Hverken sushi, Paradis Is eller flødeboller bider på mig, og det lyserøde og boblende er lidt svært at få øje på; synes bare vejrudsigten beskriver det hele meget godt.
Jeg er ikke syg, men heller ikke rask, og det synes jeg faktisk er pisseirriterende!
Så jeg napper endnu en hjemmearbejdsdag imorgen, og så synes jeg vi er færdige med det pjat; så må sløjheden stoppe! For jeg gider jo ikke være syg i weekenden – det overlader jeg til verdens morakkere og stræbere.
Jeg har jo et liv, og jeg synes der er grænser for hvor mange aftaler jeg skal aflyse til fordel for at sidde med hjertebanken på sofaen med et tæppe over mig. Hvis nu der sad en lækker mand ved siden af mig med synkron-hjertebanken og flettede fingre med mig, var det selvfølgelig en anden sag – men der er ikke meget fingerflet i en guldfisk.

Åh, den søde forelskelse der giver hjertebanken og åndenød, hvor alle tanker kun kredser om én eneste person, hvor søvn og mad ikke er basale behov, hvor verden er lyserød og let, hvor alting bobler uden at champagne er nødvendigt, hvor fornuft ikke eksisterer, hvor alt er perfekt og en altoverskyggende følelse af lykke er over det hele.

Jeg har ikke åndenød, men bare en sporadisk hjertebanken. Jeg er ikke forelsket, men bare lidt sløj.
Jeg kan ikke engang præstere en fullblown influenza (helst den kendte med svin), men ligger et sted mellem skidt og sløj og har kun enkelt streg eller to i feber, hvis noget overhovedet.

Mine tanker kredser overhovedet ikke; de er faktisk ret stillestående. Søvn er opprioriteret og mad nedprioriteret, for jeg har slet ikke lyst til det. Hverken sushi, Paradis Is eller flødeboller bider på mig, og det lyserøde og boblende er lidt svært at få øje på; synes bare vejrudsigten beskriver det hele meget godt.

Jeg er ikke syg, men heller ikke rask, og det synes jeg faktisk er pisseirriterende!
Så jeg napper endnu en hjemmearbejdsdag imorgen, og så synes jeg vi er færdige med det pjat; så må sløjheden stoppe! For jeg gider jo ikke være syg i weekenden – det overlader jeg til verdens morakkere og stræbere.

Jeg har jo et liv, og jeg synes der er grænser for hvor mange aftaler jeg skal aflyse til fordel for at sidde med hjertebanken på sofaen med et tæppe over mig. Hvis nu der sad en lækker mand ved siden af mig med synkron-hjertebanken og flettede fingre med mig, var det selvfølgelig en anden sag – men der er ikke meget fingerflet i en guldfisk.

Categories: sygdom

Nedtælling » « Tapperhedsmedaljen

2 Comments

  1. The CityGirl

    8. oktober 2009 — 20:59

    @Morfar: Tak – igen, selvom jeg vist ikke fik takket for den første…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑