The CityGirl

For meget fransk

Jeg snød igår. Efter hårdt gruppepres fra de andre piger, hvor jeg forinden havde måtte forsvare mig ved at fortælle at jeg ikke har trænet i tre uger, og at den grønne te er på et minimum, overgav jeg mig, og tog også bussen hjem. For jeg var åbenbart den eneste der var på cykel, og når nu alle de andre skulle transporteres hjem i en varm, tør bus, og jeg var den eneste der skulle cykle hjem i småregn, var viljestyrken på et meget lavt niveau.

Og det var da også meget rart at komme hjem, uden det stivfrosne ansigtsudtryk man får, når man cykler i kulde, modvind og regn. Men når man efterlader sin cykel inde på arbejde, så skal man jo tage bussen næste morgen – og her var det, at det gik op for mig, at jeg ikke engang er ude på et skråplan eller bare et misbrug; jeg er kommet over på den mørke side, hvor jeg foretrækker at cykle fremfor at tage bussen – også selvom det småregner.

For et år siden, var jeg glad buspassager, stod ved min dovenskab, og brugte derfor hellere dobbelt så lang tid, som det ville tage at cykle, på at komme på arbejde. I morges kunne jeg på ingen måde magte at skulle tage bussen. Det var måske det mest åndssvage i hele verden først at skulle gå hele vejen hen til bussen, dernæst vente i evigheder 5 minutter på bussen for at være lukket inde med andre mennesker. Spild af tid. Spild af penge – og alt for meget interaktion med andre mennesker!

Men jeg havde jo ikke noget valg, så jeg gik den lange vej ned til bussen, og stod og ventede i evigheder 5 minutter, og mens jeg ventede, så jeg genspejlingen af mig selv i en butiksrude. I morgenens hast havde jeg kastet mig ud i at iklæde mig min nye hue. Det var ikke fordi den ikke klædte mig. Det var ikke fordi det ikke så sødt og fint ud. Det var ikke fordi jeg ikke så godt ud. Men altså… nogen gange kan det også blive for meget, og det var det ganske enkelt; jeg så alt for fransk ud! Hvis jeg det metroen jeg skulle med, kunne det måske have gået an – men ikke i en 5A.

Helt surmulende flåede jeg huen af, smed den ned i tasken og gik ind i bussen.

Categories: mode

Tager du bomben med når du går? » « Let your straitjacket hang loose

2 Comments

  1. Kan man nogensinde se for fransk ud?

  2. The CityGirl

    27. oktober 2009 — 19:58

    @Morfar: Ja, det synes jeg… I hvert fald om morgenen; måske kan det bedre gå om aftenen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑