The CityGirl

Computer says no…

Hvis du i dag ser en kvinde, helt rasende kaste en rød ramponeret cykel fra sig, og kaste alverdens eder og forbandelser efter den, så er det nok mig.
Hvis du i dag ser en kvinde, helt opgivende, men alligevel lidt surt tjekke sin telefon for beskeder, mens hun mumler noget med fødsler og Roskilde, så er det sikkert mig.
Hvis du i dag ser en kvinde, der bare er helt sammenbidt og ligner en tordensky, så er det formentlig mig.

Der er noget helt galt med denne dag, og det vidste jeg allerede klokken tre i nat, da jeg vågnede af endnu en mareridtsagtig drøm om en af De Udsmidte Mænd – dog var jeg bare ikke klar over omfanget på daværende tidspunkt.
Omkring klokken tre i nat, vågnede jeg med et gisp, grundet rimelig ubehagelig drøm – egentlig ikke fordi der var nogen der blev myrdet eller var nøgne eller andre ting i den dur, men mere grundet castet i drømmen, som jeg ikke helt kunne ha’. Og så lå jeg der i et soveværelse der burde have været mørkt, men som var helt oplyst af en overdimensioneret fuldmåne udenfor mit vindue, og funderede på drømmen, og var lidt sur over hele situationen.

Til sidst faldt jeg dog i søvn igen, men var selvfølgelig umådelig træt da vækkeuret ringede. Og da jeg kommer ned til min cykel, finder jeg den i en særdeles ramponeret tilstand, som bestemt ikke var den tilstand jeg parkerede den i cykelstativet i, i fredags. Nogen havde fået låsen op, og jeg vil gætte på, at nogen også havde givet en tur til nogle venner, som passende kunne sidde i cykelkurven. Resultat: Sammenfoldet, totalsmadret cykelkurv.
Selvfølgelig var det pænt af dem at stille den tilbage på plads, men cykelkurven bliver jo ikke funktionel igen bare pga. det, vel?! Møgunger!

Allerede der var jeg blevet meget meget træt igen, og blev lige så stille sådan helt følelsestom mens jeg forsøgte at bukke kurven ud igen – uden nogen større effekt.
Da jeg kommer ind på arbejde får jeg en sms fra min far. Jeg studser over at han sender en sms, for de plejer jo at ringe. Det var en update om næste gravide i rækken; min søsters vand var gået, og tanken om at skulle køre til Roskilde senere, for at se på en baby var ærlig talt ikke sådan helt ophidsende for mig, sådan en dag som i dag.

En times tid senere, hvor jeg prøver at få styr på mails og andre bunker af arbejde, modtager jeg en mail fra min mor. Dette studser jeg også over, og konkluderer skeptisk, at der må være en grund til at de ikke tør ringe til mig – den mest nærliggende er, at de bare har slået hånden af mig; i disse dage er det jo mere end tydeligt hvor kasteløs jeg er.
Hvorfor ellers kun kommunikere elektronisk, når de plejer at ringe i tide og utide?

Og på en dag som denne, gider jeg bare ikke svare. Og hvad skal man i øvrigt svare på ”Vandet er gået og de skal på hospitalet senere”??
”Ok” ?
”Topdollar!” ?
”Ti fire!” ?

Gider ikke svare, har det fint med at være udstødt og kasteløs ammen med min smadrede cykelkurv.

Categories: mandag

Det blev en Vestegns-tøs! » « Den store 80er-dyst: Rosmarin vs. Timian

2 Comments

  1. Computer says no. Guldcitat :D

    Du vandt lige lidt streetcreds på min konto.

  2. sikke’n lortedag . . . !.

    computer says no! fantastisk !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑