The CityGirl

Voulez vous coucher avec moi ce soir?

Jeg var til noget seriøst bogudsalg forleden, og da jeg elsker sprog og elsker ord, var det oplagt at jeg lige nappede et par parlør med i kurven; de kostede jo kun en tier stykket. Hvad jeg ikke havde set komme var, at der i hver bog er et afsnit der hedder “Ferieflirt”. Ydermere vil jeg sige, at det er nogle ganske lige-på-og-hårdt ferieflirts de regner med at man har sig, og at jeg nærmest må være decideret nonne i forhold til de gloser jeg nu kan lære mig på henholdsvis fransk, tysk og spansk.

Jeg elsker dig: Je t’aime : Ich liebe dich : ¡Te quiero.!
Har du nogle kondomer: Tu as des préservatifs? : Hast du Kondome? : ¿Llevas condones?
Jeg vil i seng med dig: Je veux coucher avec toi : Ich möchte mit dir schlafen : Quiero acostarme contigo
Lad os tage hjem til mig: Rentrons chez moi : Lass uns zu mir nach Hause gehen : Vamos a mi casa

Som en lille bonus har de også gloserne til afvisninger – på den hårde måde:

Skrid: Fiche-moi le camp! : Verschwinde : ¡Lárgate!
Lad mig være i fred: Laisse-moi tranquille : Lass mich in Ruhe : ¡Déjame en paz!
Fingrene væk: Bas les pattes! : Finger weg : ¡Las manos fuera!
Jeg er gift: Jeg suis marié : Ich bin verheiratet : Estoy casado
Min mand kommer om lidt: Mon mari va venir tout à l’heure : Mein Mann kommt gleich : Mi marido está a punto de llegar

Plus de åbenbart helt nødvendige gloser som

Gravid: enciente : schwanger : embarazada
Kondom: préservatif : Kondom : condón
Kønssygdom: maladie vénérienne : Geschlechtskrankheit : enfermedad venéra
P-pille: la pilule : (Anti-Baby-)Pille : pildora
Prævention: contraception : Empfängnisverhütung : precauciones

Jeg tænker bare, at det må være nogen lange ferie de regner med man er på, hvis man både skal nå at blive gravid, opdage man er gravid, for at fortælle det – og så er det vel bagefter man erklærer sin kærlighed?

Categories: ferie, flirt

Hvad skal barnet hedde? » « Forbyd dårlig stil!

2 Comments

  1. Parlører er en fantastisk opfindelse. :)
    http://www.youtube.com/watch?v=akbflkF_1zY
     
    (Ja, du kender den garanteret allerede, men den hørte li’som til her ;-) ).

  2. The CityGirl

    20. august 2009 — 23:06

    @Ulrik: Ja, der er timers morskab i parlører – og klippet er en ægte klassiker ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑