I går skulle det angiveligt have været årets varmeste dag. Bevares, det var da lunt i det, men her i København var det altså ikke så meget hedebølge, som de ville gøre det til.
Alligevel havde jeg naivt lyttet til meteorologerne og iført mig sommertøj. Kjolen krævede en stropløs bh, og jeg gravede en frem fra skuffen.

Ja, den var lidt lille og stram, og ja, jeg ved jo godt, at jeg egentlig ikke kan passe den, og at jeg faktisk er gået en størrelse op. Men man kan jo ikke skifte hele lingeri-skuffen ud, bare fordi ens bryster er blevet lidt større og man er vokset en størrelse i omfang – og så tit går man jo heller ikke med stropløs bh!
En enkelt dag med en lidt gnavende bh kan alle jo overleve.

Da jeg kunne smide den om aftenen var det utrolig befriende, men da jeg stod op i morges og konstaterede, at jeg havde pådraget mig noget, der nærmest lignede brændemærker på siden, fordi den har gnavet så meget, så overvejer man måske lige situationen igen – og overvejer seriøst at brænde møg-bh’en.

Havde utrolig ondt af mig selv, på trods af at det var selvforskyldt skamfering. Overvejede om man kunne melde sig syg eller arbejde hjemmefra, med begrundelsen

”Jeg havde en for lille bh på i går, og derfor har jeg ondt i siden og har fået brændemærker, og så er det nok bedst at jeg ikke ifører mig flere af de der tortur-ting som bh’er jo er, for ligesom at hele hurtigere. Og Herman skal jo heller ikke være alene hjemme!”

Jeg undlod – det ville rejse for mange spørgsmål, og efter køb af guldfisk i frokostpausen i går, ville sådan en mail nok bare stemple mig som undvegen mentalpatient.