The CityGirl

Pardon, mais ce n’est pas mes pieds!

En af de ting, som nok var værst og selvfølgelig evigt tilbagevendende i Paris, var ømme og hævede fødder. Noget man ikke rigtig kan undgå, hvis man går en maraton om dagen i varmt vejr – og det er sådan set ok.
Desværre måtte vi konstatere, at alderen også havde gjort sit indtog her, så efter hver pause, hvor vi havde siddet ned, kom vi med synkron-støn i mormor-klassen når vi skulle rejse os igen, og måtte konstatere, at det var nødvendigt at starte ud i mormor-tempo for lige at komme i gang igen.
6009_123494845823_620065823_2940974_2859399_n
Hævede og ømme fødder er ikke særlig feminine, og helst noget man gerne vil kunne fraskrive sig, men de er ikke til at komme udenom i Paris om sommeren – med mindre man bare ligger brak i en jardin alle dage.

Derfor var sko-shopping også problematiseret en del. Ikke mindst fordi jeg fandt de mest perfekte flade sandaler, og måske har fundet min franske yndlings highstreet fashion sko-butik: Minelli.

Jeg bruger størrelse 39, og kunne meget hurtigt konstatere, at mine fødder ikke var den størrelse på shoppetidspunktet. Jeg fik presset mine fødder ned i skoen og sjussede mig frem til, at den nok ville passe når fødderne engang fik normal-størrelse igen.
Næste morgen prøvede jeg dem, og kunne stadig kun lige presse mig ned i dem.
Hele dagen gik jeg og tænkte på skoene, og tænkte, at det jo også kunne være, at de var lidt små i størrelserne i Frankrig – det er jo set før. Ergo: Jeg måtte finde en Minelli og købe et par i str. 40.
Hermed så gjort – og det virkede faktisk lidt mere passende.
6009_123495590823_620065823_2941004_2126688_n
Så nu har jeg et brunt par i str. 39 og et sort par i str. 40 – og selvom det nok ender med, at jeg kun kan passe det ene par, så er pengene virkelig godt givet ud.

Hele søndagen, hvor jeg havde str. 40 på gik jeg og jublede hver gang jeg kiggede ned på mine fødder (selvom de stadig var ømme og meget hævede). For ikke nok med at det er et par utrolig pæne par sko (og praktiske og mange andre utrolig voksne argumenter), så skjuler de let og elegant mine lilletæer, og viser kun de andre.

I love it! Det er perfekt!
De må næsten være specielt designet til sådan en som mig, som har store komplekser over hvor grimme mine tæer er, og i særdeleshed lilletæerne.

Categories: ferie

Fri mig for babyklubben! » « Den franske affære

3 Comments

  1. Lilletæer er egentlig et frygteligt grimt ord.

  2. The CityGirl

    18. august 2009 — 16:08

    @Allan Schmidt: Ja, meget grimt – næsten lige så grimt som lilletæerne… For det hedder vel det og ikke småtæer ;-)

  3. Det må vel hedde lilletæerne, men det bliver det altså ikke kønnere af. For den da også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑