The CityGirl

Nothing gets to you! Staying fresh, staying cool!

Hvad gør man når man er grådlabil? Man tager sig sammen. Hvilket jeg også gjorde.
Jeg holdt tudeseance i frokostpausen ovre i parken, med en pizzaslice i den ene hånd og telefonen og Romantikeren i den anden hånd. Prøvede at forklare hvorfor jeg sad og tudede. Prøvede at forklare hvorfor det var en møgdag, med alle systemer nede om formiddagen, den evige opgave med at lægge lorte-vagtplaner i et nemesis-puslespil som aldrig går op, uberettiget afklapsning fra chefer og finanskrisen der lægger beslag på mit liv og holder det fast i en skruestik.

Så jeg sad i parken i solen og tudede. Da jeg var færdig med det, gik jeg tilbage til arbejde, og da jeg var nået halvvejs faldt sålen halvt af min ene ballarina. Så kunne jeg stå midt på gaden med alle mine talenter og være næsten mere grådlabil end før.
Vægelsindet stod jeg fastfrossent og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede at tage et par skridt, men konstaterede ret hurtigt, at man ikke kan gå med en halv fastlimet sål uden at falde ind under kategorien “Gakkede gangarter”. Jeg overvejede at tage skoene af, men pludselig var jeg meget forfængelig og sippet og ville ikke have sorte tæer.

Inde i min hjerne begyndte en jingle stille og roligt at spille:
It doesn’t matter what comes! Fresh comes better alive
with Mentos fresh and full of life!
Nothing gets to you! Staying fresh, staying cool
with Mentos fresh and full of life
Fresh goes better
Mentos freshness
Fresh goes better
with Mentos fresh and full of life!
Mentos: The Freshmaker

Jeg havde ikke nogen Mentos. Jeg var grådlabil. Men jeg var også ude af stand til at bevæge mig uden at gøre et eller andet. Så jeg nappede en imaginær, mental Mentos og rev sålen af ballarinaen. Løb ned i Vero Moda og købte et nye, kastede de gamle i en skraldespand, og spadserede tilbage til arbejde – med mine imaginære Mentos, og haste-shoppede nye ballarinaer.

De imaginære, mentale Mentos holdt mig ovenvande resten af dagen, men kan godt mærke på det hele at jeg bliver nødt til at købe nogle rigtige; de må vel, teoretisk set, hjælpe bedre end de usynlige. Jeg gider ikke være grådlabil – det er for tøset!

Categories: arbejde

Skik følge eller land fly » « Pierre, 32 år, pilot

3 Comments

  1. Grådlabil? Fantastisk at lære nyt. :-) Tro’de simpelthen at du havde mistet grebet om sproget – og det plejer du jo ikke. Men heller ikke denne gang.

    http://www.netpsykiater.dk/Htmord/g.htm – nederste ex.

  2. Ku’ nu godt undvære ham “klammo” fra din vedhæftede film.

  3. The CityGirl

    28. august 2009 — 13:33

    @Hansen: Det var så lidt – man skal jo lære én ny ting om dagen ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑