En pludselig indskydelse og så sad vi og spiste frokost i solen på L’Education Nationale.
Meget sært, men også helt fantastisk at kunne gå fra arbejde og direkte til Paris, hvor tjenerne kun taler fransk og man er nødt til at afgive sin bestilling på fransk: Un moules marinières et un Perrier, s’il vous plait!

Jeg tror jeg bliver forelsket af moules, eller også er det bare fordi det er weekend lige om lidt, og kort tid efter weekend er det Paris.
Uanset hvad, så gør moules i solen, at humøret stiger gevaldigt!
Og måske er det moules der kan erstatte mænd?

Moules er bare en del mere pålidelige end mænd, så måske er det der man skal lægge indsatsen – selvom tanken om begge dele ikke fornægter sig.