I min iver for at substituere mænd, er jeg nu endt ud i en lettere polygamisk livsførelse – nogen ville måske endda anklage mig for utroskab.
Jeg finder begejstring i de mærkeligste ting, og nogen ville måske påstå, at det hele var lidt sundere dengang De Udsmidte Mænd havde deres gang i mit liv – rod til trods.

For jeg sidder den ene gang efter den anden og udråber de mærkeligste ting til “Min nye kæreste”.
Det startede stille og roligt med ro-maskinen i træningscentret. Det var endda en gammel kærlighed der blev oplivet – og vel bare beviser, at ægte kærlighed aldrig ruster.
Dernæst blev jeg forelsket i Meller karamellerne, dog er dette nok mere et narkotisk forhold end et kærlighedsforhold, men afhængighed har det jo med at forvirre begreberne.

Så er der naturligvis moules, som jeg hele tiden har været forelsket i, for ikke at glemme creme brûlèe. Dernæst har jeg kastet min kærlighed på danskvand, eller apollinaris, som jeg helst kalder det. Det giver det lige et lidt mere eksklusivt præg, og er generelt bare en meget voksen ting at drikke.
Hvilket hurtig kunne få en til at konkludere, at et liv uden mænd, var det der skulle til for at gøre mig voksen, hvis ikke det var fordi jeg den anden dag, helt henført, proklamerede overfor Den Anden Søster at min nye kæreste er den der træningsmaskine der nærmest laver mavebøjningerne for en. Helt in love og flying high!

Igår var jeg forelsket i mine nye hylder (hvilket jeg faktisk stadig er), og jeg må indrømme, at jeg også er lidt forelsket i min cykel.

Og når man stiller det op på den måde, så lyder det sgu ikke som om man er helt rask.