The CityGirl

Franske Fristelser

Neglene er lakeret, stiletterne fundet frem, kufferten er pakket, passet er fundet (efter seriøst panik-intermezzo), om ca. 7 timer ser jeg fabulous ud med min lille fikse kuffert på vej til lufthavnen, om ca. 9 timer sidder jeg på et fly til Paris og om ca. 11 timer står jeg i Paris.

Jeg glæder mig. Det er meget lang tid siden jeg har glædet mig så meget til noget. Det er meget lang tid siden jeg har været i Paris.

The Cutting Edge Girl regner med at mit danske pas giver mig fri adgang til de franske mænd, og dermed en form for garanti. Jeg har lovet at vi vil afprøve teorien, men at det bliver hende der får opkaldet, hvis vi får brug for kaution. Hun har lovet at holde sig i nærheden af telefonen, forudsat at vi tager en med hjem til hende for “man må godt dele”.

Så vi skal se franske mænd, Louvre (hvis der ikke er for lang kø), Eiffeltårnet (hvis der ikke er for lang kø), Louboutin, Chanel, Dior, Hermé og alle de andre venner, Galeries Lafayette, Montmartre, Le Bon Marché, spise god mad, drikke god vin, drikke god kaffe og bare nyde sommervejret. Måske napper vi en kirke eller to, tænder et par lys, får lidt syndsforladelse og andet godt.

Programmet er ikke fastlagt. Vi tager det som det kommer. Lidt fransk, lidt laissez faire. Der skal være plads til at blive fristet.

Categories: ferie

Ahh! C’est bon! » « Fejl-disponering

3 Comments

  1. Rigtigt god tur, bare det var mig ;-) Husk nu, visakortet kan IKKE smelte, så bare brug det!

  2. Altså, når de franske piger gerne vil dele, så kan jeg heller ikke forestille mig, at de franske mænd vil have noget i mod, at “blive delt”!

    God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑