Jeg troede ikke at jeg nogensinde ville komme til at have sådan et ønske, men i morges ville jeg virkelig gerne have været stærkt troende muslim, så jeg bare skulle kaste en burka over kroppen.
Men jeg er hverken muslim eller stærkt troende, eller indehaver af en burka – så i stedet måtte jeg ud i et sandt klædeskabs-marathon for at finde noget tøj, der kunne harmonere med situationen.

Det være, at det skulle dække det meste af min krop, stadig være sommerligt, så jeg ikke døde af hedeslag undervejs i processen, samt være kontor-egnet.

Dermed var de første tyve sommerkjoler dømt ude.

For selvom jeg havde gjort en ihærdig indsats i går aftes, for at minimere de franske skader, lignede min krop stadigvæk Tricoloren og kunne måske fremprovokere at folk uforvarende brød ud i Marseillaisen.

Efter megen møje og besvær fandt jeg noget som var lidt acceptabelt, men man kan stadig nemt se at jeg var kæk uden solcreme i går i solen.
Overraskende nok har jeg ikke fået nogen kommentarer (endnu?) fra kollegerne, eller nogen der lige skulle hen og klappe mig på skuldrene, men det kan selvfølgelig nåes endnu…