Jeg havde været lidt for kæk i telefonen og sagt “Ja, selvfølgelig skal vi i vandet!”, og da svaret så havde været “Jamen, det er fint. Så venter jeg til du kommer!”, havde jeg været nødt til at tage min bikini med i tasken.

Klokken fire kunne jeg ikke rigtig trække den længere, og krøb modvilligt i min bikini.
Hvis man så bort fra bikinien kunne jeg have været en fin repræsentant for Frankrig eftersom min krop changerede i farverne rød, hvid og blå – dog synes jeg ikke der var så meget Frihed, Lighed og Broderskab over situationen, snarere Tortur, Tvang og Ondskab

Men i vandet skulle jeg, og i stedet for at trække pinen ud, marcherede jeg kækt ned på stranden, gik målbevidst ud i vandet, som sjovt nok ikke var overfyldt, gik under tre gange, konstaterede at vandet var omkring 17 grader og at jeg nu havde gjort mit.

Hermed er strandsæsonen skudt igang!