The CityGirl

På kanten af sindssyge

Jeg hænger på kanten af sindssyge, og har gjort det siden igår aftes.
Jeg kunne leve med at være halvblind i weekenden.
Jeg kunne acceptere at jeg nærmest forstuvede min hånd søndag. Jeg kunne se igennem fingre med ekstrem tøj- og hårkrise igår, samt nedkastning af kaffe.

Jeg kunne mande mig op efter næsten sammenbrud over problemer med at bestille flybilletter, og jeg kunne overleve at blive vækket midt om natten af arbejde forleden og tage stilling til en krise.
Jeg kan sagtens overskue at tænke lidt for meget på en mand som ikke vil have mig, og samtidig være ved at blive indfanget af en ung hollænder.
Men så kan jeg heller ikke mere. Der er grænser, og grænsen er nu overskredet med en milliard kilometer!

Jeg kan ikke magte at min internetforbindelse ikke fungerer, og ikke har gjort det i et døgn, og at jeg er tvunget til at sidde på noget der er langsommere end modem. Jeg kan hverken magte eller overskue at et eller andet røvhul stjæler min cykel om morgenen mens jeg er inde og købe kaffe, og jeg kan slet ikke overskue, at jeg ikke kan finde købsbevis på hverken cykel eller lås, som jo selvfølgelig skal bruges ved anmeldelse til politi og forsikring.
Hvad blev der af at ringe op og sige “Jeg har fået stjålet min sorte damecykel” og så finder de den, og så er alting godt igen.
Og hvornår stopper det? Hvad sker der imorgen? Hvad er klimaks på sådan en spiral? Stopper spiralen først når man er blevet skudt i ballen i den verserende bandekrig, eller er der nogle lavere trin man kan stoppe på?

Jeg ligger lige i fosterstilling og græder lidt, mens jeg holder om mig selv, indtil da.

Categories: uretfærdighed

Det er ikke dig, det er mig… » « Det er bare IKKE i orden!

13 Comments

  1. Det er ikke noget cosmos, chokolade og smøger ikke kan klare :)

  2. ..Og tænk på Nice og alt det andet, du skal i den nye måned, der starter om mindre end en time. At rejse er måske lige, hvad du trænger til.

  3. Man skal ikke undervurdere effekten af at ligge i fosterstilling. Cykologen har talt! . . . Det fanneme ligefør jeg afmonterer sofaen og kommer forbi med de aftale varer!! . . .

  4. Det kan jo kun blive bedre.

    Nårh….

  5. Ved du hvad? Det der er fandme værre end the pig flu! Stakkels dig *aer-på-håret*

  6. Det optimale fosterstillingen foregår i hjørnet, mens du gynger frem og tilbage og nynner som Jørgen Clevin.

    Du skal ud på Kultorvet med en kop kaffe eller Nyhavn med en kold fadbamse og suge solen til dig.

    Husk en lårkort kjole. Først og fremmest vil du få positiv opmærksom – og det er altid godt – og så vil stængerne suge endnu mere sol og varme.

    Når du har siddet sådan i en times tid og suget sol og kigget på sjove typer, så er verden faktisk ikke et helt skidt sted at være.

  7. The CityGirl

    1. maj 2009 — 12:21

    @Tårnet: Jeg prøver, men er ikke sikker på at noget virker mere…

    @Ulrik: Jeg ved det, men lige nu er det som om der er uendeligheder til Nice!

    @pedrsn: Nej, aldrig undervurdere effekten af fosterstilling!

    @Morfar: Ja, logisk set skulle man tro det…

    @Leoparddrengen: Har også rimelig ondt af mig selv i disse dage

    @Linda: Tark! Måske det næste bliver den der pig flu?

    @Allan: Hvis ikke aftenens arrangement hjælper, så må jeg vist gøre det imorgen!

  8. @CG: Fosterstillingen eller solsugningen?

  9. The CityGirl

    1. maj 2009 — 12:42

    @Allan Schmidt: Solsugningen. Fosterstillingen prøvede jeg igår

  10. @CG: Jeg kan anbefale bænkene ved Kultorvet med en kold et eller andet.

  11. @CG: lige nu er øllet ekstra koldt og så er der dans og happy jazz. Det er sgu helt godt og slet ikke panisk eller stressende :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑