The CityGirl

På hvilken side er græsset grønnest?

Min telefon har bippet adskillige gange idag med søde og sjove beskeder.
De var fra Den Unge Hollænder, som, mens han er hjemme i Holland i denne uge, gør en fin indsats for at holde mig til. I det hele taget virker det meget som om han har helt tjek på det, og ved hvordan man skal gøre alt det med dating.
Jeg, derimod, har ikke tjek på en hujende fis, og får nærmest angst-anfald ved hver besked, og er timer om at svare noget, som kan gå for et svar uden at sige for meget.

Jeg er den besværlige mand i denne hollænder-relation. Den besværlige mand, som siger en masse uden at sige noget som helst. Den besværlige mand, som holder en distance, som ikke vil åbne eller lukke nogle døre helt, og den besværlige mand, som for det meste bliver kategoriseret som et røvhul eller idiot.

Den besværlige mand som jeg så mange gange har stået og råbt af, tudet over og næsten kastet tallerkner efter. Den mand som har fået mig til at ligge apatisk på sofaen, som har kørt mig helt derud, hvor jeg ikke kunne kende mig selv og den mand, som har kørt mig rundt efter forgodtbefindende.

Og det er også den besværlige mand som jeg går og tænker på, og ikke Den Unge Hollænder. Måske går jeg efter minus-minus-plus-reglen, så hvis vi begge er fucked, så udlignes det, og bliver godt.
Måske er jeg bare lidt irrationelt forelsket, måske er det hormonelle forstyrrelser, måske er det en arbejdsskade efter for mange besværlige mænd eller også mangler jeg bare generelt en hjerne.
Det er uvist, og egentlig også ligegyldigt, for han har jo sagt, at han ikke vil have mig, selvom han også i alle mulige andre henseender har vist det modsatte.

Om det er dansk eller hollandsk græs der er grønnest, ved jeg ikke, så måske man bare skulle melde sig til et sprogkursus i hollandsk, for at være på den sikre side.
Med den iver Den Unge Hollænder lægger for dagen er vi jo sikkert gift til næste år – og med de planer min bror har for mig, er jeg ikke langt fra forstadsidyl med børn og ferier på Mallorca.

Categories: agurketid

Må jeg slå ham nu? » « Jeg, en morder?

8 Comments

  1. Det ender med en baby!

  2. The CityGirl

    28. april 2009 — 21:46

    @Morfar: Får jeg nu ikke engang det der maj-bryllup?!

  3. ikke før i 2011, for i maj 2010 har du travlt med at rende rundt i IKEA efter gardiner til børneværelset :D

  4. The CityGirl

    28. april 2009 — 23:12

    @Tårnet: Jamen jeg vil ikke have børn inden jeg bliver gift! Bryllupper med små børn er jo røvsyge!

  5. Det, han gør med ikke at ville have dig, samtidig med at han optræder som om han gerne vil, det er egentlig sådan, jeg har oplevet at kvinder gør.. :/
     
    Men sammenholder man det med, at du ser dig selv som den besværlige mand i den relation, så er den umiddelbart konklusion jo, at kønsrollerne bare er blevet byttet om. Det er jo, hvad der kan ske. ;)

  6. Jeg ville gå efter det hollandske græs, hvis jeg var dig. Det er nemmere at få fat i OG det er lovligt;)

  7. The CityGirl

    29. april 2009 — 12:57

    @Ulrik: Men jeg vil jo ikke være mand… Selvom der selvfølgelig er en hel del fordele ved det… men alligevel!
    Og skal ikke kunne sige om kvinder normalt opfører sig sådan; jeg har ikke kendskab til andre end mig, der lige pt, gør det ;-)

    @Linda: Ja, man skal selvfølgelig også overholde lovgivningen. Det er jo også et aspekt man ikke kan se bort fra…. ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑