The CityGirl

Mit liv som blind

Jeg var blind igår, og det var ærlig talt ikke særlig sjovt. Ikke sådan rigtig blind, men sådan mere Blake-fra-Dollars-blind, og i det hele taget synes jeg ikke jeg havde den mest heldige dag igår.

Fredag havde jeg sagt ja til at smutte med i en park om lørdagen, og lege sommer. Da jeg sagde ja til det, vidste jeg ikke, at jeg senere på aftenen ville ende i turbo-druk.
For ved halv otte tiden blev jeg ringet op af en gammel kollega, som meget fornærmet spurgte hvorfor jeg ikke var med til fredagsbaren. Jeg forklarede, at jeg ikke vidste der var fredagsbar, og at jeg jo i øvrigt ikke arbejdede der mere. Dette var ikke en acceptabel undskyldning, og jeg fik ordre på at indfinde mig asap – hvilket jeg så gjorde. 8-9 timer senere, og adskillige komplimenter og kærlighedserklæringer efter, og en enkelt dans, faldt jeg om i min seng.

Da jeg vågner lørdag formiddag fungerer min krop ikke. Der er dømt tømmermænd i højeste grad, og mit venstre øje virker ikke rigtig.
Jeg forsøger at fjerne gammel makeup, forsøger at skylle øjet, forsøger alt muligt, og det virker ikke! Hvis jeg ikke havde haft seriøse tømmermænd, havde jeg formentlig panikket totalt.
Jeg ringer og aflyser parken, hvilket gjorde mig rimelig upopulær, men jeg vurderede, at med en krop i undtagelsestilstand ville det være selvmordsforsøg at sætte sig ud i solen på den måde – og med et øje ude af funktion kunne jeg bare ikke overskue noget som helst.

Jeg kunne godt se på det, men ikke se ordentligt. Øjet var ømt, men man kunne ikke se noget ved det.
I lang tid går jeg bare rundt i små cirkler, og kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Parken er dømt ude, og det er min lejlighed egentlig også, fordi der er arbejdsweekend, og dermed alt for meget larm lige udenfor vinduerne.
Jeg beslutter at køre ud til mine forældre, og sidde med mit blinde øje i deres have. Og det er det jeg gør.

Da jeg kommer derud, konstaterer jeg, at det ikke var det mest forsvarlige at gøre, at køre bil med et halv-blindt øje, og jeg tænker, at hvis ikke det er blevet bedre når jeg skal hjem, må jeg vist få mine forældre til at køre mig hjem.
Jeg fortæller mine forældre om mit nye handicap, hvilket de selvfølgelig tager meget på vej over. Jeg synes selvfølgelig også det er alvorligt, men pga. tilstanden i resten af min krop kan jeg ikke svinge mig op det helt store, og synes egentlig bare, at det er utrolig synd for mig.

Nogle timer senere, synes jeg det går lidt bedre, og glad tænker jeg, at det måske bare skulle løbes lidt igang!
Mens jeg havde siddet med lukkede øjne, og slappet af i øjet, havde jeg kun panikket lidt over min blindhed; at jeg ikke kunne se tv, computer og faktisk ikke kunne arbejde mere.
Da det virker som om det er i markant bedring, kører jeg op og vasker bilen, hvilket virker som en rigtig god ting for øjet. Da jeg kommer tilbage med ren og forårsklar bil (i en næsten ny farve!), er både tømmermænd og øje på det helt tålelige plan. Hvem skulle vide, at bilvask afhjælper både tømmermænd og blindhed?

Nogle timer mere på mine forældres sofa, kun afbrudt af lækker middag går det så godt med blindheden, at jeg føler mig i stand til at køre hjem.
Det går også en lille smule bedre idag, omend øjet stadig er lidt mærkeligt. Synet er markant skarpere idag, og øjet er ikke lige så ømt som igår, men jeg synes stadig at 24 timers blindhed fuldt ud berettiger at kunne parkere på handicappladser!

Categories: bytur, uventet drejning

Mit hemmelige liv som 30+ yoga-kvinde » « Velkommen til dit liv!

8 Comments

  1. Du mangl3r en piratklap kan jeg høre :)

  2. The CityGirl

    26. april 2009 — 19:06

    @Morfar: Ja, altså udover det ikke er særlig pænt.. ;-)

  3. Jeg tror bare du mangler et magisk kys på dit øjenlåg?

  4. The CityGirl

    26. april 2009 — 22:39

    @Leoparddrengen: Det virker faktisk som om det er bedst når der ikke er noget i nærheden af det…

  5. Jeg synes altså, at det lyder noget skræmmende med et øje, der ikke rigtig virker. =:/ Ved du, hvad der var sket?

  6. The CityGirl

    27. april 2009 — 10:41

    @Ulrik: Nej, jeg ved ikke hvad der var sket. Er ret sikker på at jeg kan huske hele den forgående aften/nat og der var ikke noget, hvor mit øje var i nærkamp med noget som helst..

  7. Mysterious… Men jeg håber da, at øjet efterhånden er helt og fint igen?

  8. The CityGirl

    27. april 2009 — 22:26

    @Ulrik: Ja, det er ret mærkeligt – men det er stort set tilbage til normalen, så det var nok bare lidt svineinfluenza ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑