The CityGirl

Kys Bruden

Jeg prøvede virkelig at indtage så meget ilt som overhovedet muligt på vej til arbejde, men det virker som om man ikke kan rigtig kan spare op på sådan noget.
På vej ned til bussen og mens jeg gik og indtog ilt, skævede jeg over til kirken. Den virkede bekendt på en anden måde end normalt. For selvfølgelig er den bekendt; jeg har boet ved siden af den i mange år, men nu virkede den bare bekendt på en eller anden anderledes måde.

Det var jo morgen, og uden et skud kaffe er jeg jo lidt søvnig, så jeg fandt ikke rigtig ud af det, før jeg sad i bussen og flippede igennem mine beskeder i indbakken. Da jeg stødte på et bestemt navn, ringede der en klokke – i nærmest bogstavligste forstand.

Jeg havde haft en halvsøvnig tankerække mens jeg lå og halvsov på sofaen. Havde af en eller anden grund forsøgt at forestille mig mit bryllup, og kunne da også få mange af de praktiske ting på plads. Men tankerækken stoppede der, hvor det var meningen at jeg skulle gå ind i kirken og op ad gulvet. Jeg kunne ikke se det for mig, men snarere et angst-anfald.

Det ville være klart mere plausibelt, at jeg ville forsøge at flygte, at Pingvin-Entusiasten stopper mig (fordi hun selvfølgelig er brudepige), og jeg i mangel af flugt forsøger at drikke mig mod til. Det virker langt mere logisk, at i stedet for at gå ind i kirken, så går vi over på en af caféerne og drikker en flaske champagne – iført en flødeskumskage af en brudekjole.
Formentlig endnu et tegn på at jeg ikke bør gifte mig foreløbig; at jeg kun kan se mig selv iført brudekjoler der ikke burde eksistere!

Så har vi det på plads: Jeg er vist ikke helt klar til at blive gift.

Categories: forhold

U/25 » « Har du noget ilt?

10 Comments

  1. “Jeg prøvede virkelig at indtage så meget ilt som overhovedet muligt på vej til arbejde, men det virker som om man ikke kan rigtig kan spare op på sådan noget.”

    Er det ikke det, man kalder hyperventilering? Det er vist ikke godt og kan føre til følelser som prikken, bevidstløshed, svimmelhed og hjertebanken. Lyder lidt som et angstanfald.

  2. Eller også betyder det at du nødvendigvis må giftes på Rådhuset – helst med Klaus Bondam til at forrette vielsen!

  3. The CityGirl

    7. april 2009 — 16:09

    @Allan Schmidt: Jo, det kunne det godt være, men forsøgte nu at balancere det, så jeg indtog mere ilt end normalt uden at begynde at hyperventilere…
    Men det kan da godt være det ikke var fordrende for noget som helst ;-)

    @Leoparddrengen: Nej

  4. Man har efterhånden længe kunnet rejse til Månen. Lige så længe har det været muligt at spare ilt op. Måske bærer du dig bare forkert ad? ;)

  5. The CityGirl

    7. april 2009 — 22:36

    @Ulrik: Det du siger er faktisk at jeg ikke kan blive astronaut? Pis… Det var ellers min backup plan….. ;-)

  6. Det påstås jo ihvertfald at grønne planter laver CO2 om til ilt – men det kræver selvfølgelig at planterne er levende, og ikke forgår af en eller anden grund.

  7. Jo jo, du skal bare lære at spare ilt op på samme måde som dem. Og hvis du gør som dem, så kan det måske også være, at din arbejdsgiver fatter budskabet. ;)

  8. @Ulrik: Eller tror hun er gået over til den mørke side…?

  9. The CityGirl

    8. april 2009 — 11:13

    @Ulrik: Men hvordan??

  10. Bruger rumdragt, selvfølgelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑