The CityGirl

Åh, jeg dåner!

Det er meget lang tid siden jeg har haft besvimelses-anfald – så lang tid siden, at det ikke er noget jeg bekymrer mig om mere. Men i morges, mens jeg stod i badet, kom det så igen.

Jeg kender jo fornemmelsen, ved hvor det fører hen, hvis ikke jeg kommer ud af badet med så hurtigt som muligt, og får sat eller lagt mig ned og indtaget et eller andet.
Og selvfølgelig skal det komme bedst som man lige står med balsam i håret!
Min umiddelbare reaktion på dette her er vrede. Jeg bliver helt vildt sur, fordi jeg virkelig ikke orker at spilde en masse tid på enten at besvime, alternativt afværge besvimelse.

Jeg får det meste af balsammen skyllet ud, og får slynget håndklæder omkring mig, mens jeg vakler ud i køkkenet, finder et glas juice og får lagt mig ind på sengen.
Så ligger jeg der og kigger op i loftet og er sur. Jeg orker ikke det her. Klokken er mange, men jeg ved godt, at hvis jeg rejser mig op, så vil jeg bare besvime.

Pludselig ringer min telefon, og mirakuløst ligger den stadig i sengen. Så stadig liggende ned besvarer jeg den.
Det er Pingvin-Entusiasten der er morgenfrisk og ævler om en masse ting jeg skal huske, ting jeg skal gøre og bare pludrer løs om løst og fast.
Så stopper hun op i sin talestrøm og spørger mistænkeligt om jeg stadig er hjemme. Jeg forklarer hende situationen, og slutter af med at sukke, at derfor ligger jeg bare nøgen på sengen.
– Ej, men nu prøver du jo bare at score mig! svarer hun fornærmet.

Vi ryger ud i en længere diskussion om, at jeg altid har prøvet at score hende, og hun altid har afvist. Sætninger om gamle, ikke flatterende billeder bliver hevet op af hatten, indtil jeg afbryder det hele med

– Og jeg tør jo ikke sætte mig op på cyklen før jeg har det bedre! Buskortet udløb i går så jeg SKAL cykle. Det holder jo ikke at besvime på cykel….
– Så er det jo det! Det er bare cykel-angst!

Hun beordrer mig til at drikke noget vand, og vi ringer af.

Jeg skriver en mail til arbejde om at jeg ikke ved hvornår jeg kommer, lægger mig tilbage i sengen og funderer på om det virkelig bare kan være cykel-angst manifesteret i et besvimelses-anfald.
Jeg finder aldrig ud af det, for min tålmodighed rækker ikke til at ligge og kigge op i loftet og tænke dybe filosofiske tanker, så jeg beslutter at jeg har det bedre og forsøger at komme i tøjet.

Tilsidst beslutter jeg at jeg har det fint og sætter mig op på cyklen.
På vej ind på arbejde konkluderer jeg at det vist ikke var cykel-angst.
Da jeg tænker, at det måske var fordi jeg fik 42 kys i går, får jeg det lidt dårligt igen.

Categories: uventet drejning

På tur med Ulla T. » « 42 kys

5 Comments

  1. Man kan vist ikke få det idag(?), ellers ville jeg sende gavekort på lugtesalt.
    .
    Er du sikker på du ikke er gravid?
    .
    Eller mangler jern? (Og nej, det var ikke meningen det skulle forstås tvetydigt.)
    .
    God bedring!

  2. Gravid er også mit gæt

    Hvem er gravøren?

  3. The CityGirl

    17. april 2009 — 17:07

    Har sgu aldrig hørt om at gravide kvinder besvimer… Ved ikke hvor I har det fra!
    Nej, jeg er ikke gravid!
    Og hvem er gravøren??

  4. Gravøren er givetvis “den som gør gravid”?
    .
    Bortset fra det – og så havde jeg et link til netdoktor, men mit indlæg bliver ved med at blive afvist, må vist næsten være pga det link.
    .
    Men prøv at google “besvimelse symptomer” og gå ind på det første forslag ggogle kommer med (netdoktor). Se det 3. af de “sjældne” symptomer.

  5. Iøvrigt – kan se du er til fredagsøl med tCEG – så pas nu på, for tømmermænd og dehydrering kan også medføre besvimelse. (Har jeg prøvet ihvertfald 1 gang.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑