The CityGirl

Teenage-forældre nu til dags!

Mine teenage-forældre kom hjem igår, hvilket resulterede i en halv-kæk, halv-brokkende telefonsamtale.
Min mor ringede for at sige at de nu var kommet hjem og begyndte straks med snak om vejret i de lande de havde været igennem. Angiveligt havde de også været et smut forbi Slovakiet, men var kørt hurtigt videre til Tjekkiet, fordi vejret åbenbart havde været helt forfærdeligt i Slovakiet.

Jeg dristede mig til at sige, at hvis de vil undgå sådan noget vejr, så skal de jo lade være med at tage afsted på denne årstid. Der blev ikke helt hørt efter, og hun fortsatte i samme dur. Angiveligt skulle nogen af de steder have været ret fantastiske, men hun ville helst have været der om sommeren.
Igen prøvede jeg at sige, at så er det bare lidt mere hensigtsmæssigt at tage afsted om sommeren. Igen blev der ikke helt hørt efter.

Samtalen lakkede mod enden, og hun sagde at hun ville ringe til min søster. Jeg svarede, at hun ikke skulle ringe til min bror, fordi han jo er i Spanien.
Dette udløste ny brok: “Ja, ved du hvad? Så var han så streng at sende et billede til fars mobil med sol og varme, mens vi frøs i Krakow!”
Suk! Hvad med os andre og jeres blærebeskeder?!

Tilsidst afsluttede hun samtalen med at tale om at jeg skulle komme ud idag, som om vi havde en aftale, og vi jo lige kunne tales ved idag og aftale nærmere. Vi har ikke nogen aftale, men jeg tror lige jeg må tage ud og se lidt til de der teenage-forældre, og formentlig lige ridse grundreglerne op igen, samt tage en alvorssnak med dem om diverse ting.

Suk! Teenage-forældre nu til dags!

Categories: familie

Jeg skal da have et Shell kort! » « You throw like a girl!

3 Comments

  1. Du er bare misundelig :)

  2. Jeg er også misundelig – jeg vil også have nogle forældre der bare smutter afsted *suk*

  3. The CityGirl

    28. marts 2009 — 12:48

    @Morfar: Ja, lidt… Og jeg ville altså ikke sidde og brokke mig sådan! ;-)

    @Anden på Spanden: Du må gerne låne mine lidt – vi kan måske lave sådan en dele-ordning? ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑