The CityGirl

Over and out!

De seneste tre dage har føltes som mindst en hel uge, og formentlig to. Af uransagelige årsager har jeg skulle gøre alting på samme tid, som at undlade at sove, købe Louboutin’er, drikke kaffe med Romantikeren, fikse min mors computer, besvare tusind emails, være sammen med Mr. X, forsøge at fylde mit køleskab op med brugbare madvarer (mislykkedes totalt!), besvare tusind sms’er, være sur på Mr. X og shoppe – plus det løse.

Jeg er virkelig træt nu – sådan helt ind til benet træt. Og sulten! Fordi jeg har været så træt og igang med så mange ting, at jeg ikke har fået et ordentlig måltid mad i halvandet døgn – det er altså begrænset hvor meget energi man kan hive ud af kaffe, croissanter, pizzaslices og snickers…

Så idag har jeg været ret meget ved siden af mig selv. Måske fordi jeg i morges blev vækket med sætningen “Skal du ikke op nu, lille prinsesse?” som forvirrede mig lidt, da jeg jo ikke ligner en prinsesse på den tid af døgnet. Måske er det fordi hjernen kører på overload eller også er det bare fordi de seneste tre dage har været helt surrealistiske.

Jeg forsøgte endda at meditere over tingene gennem et mindre shopping raid på vej hjem
shopping
men det gav ikke nogen bonus til hjernen, konkluderede jeg, eftersom jeg var utrolig lang tid om at regne ud hvorfor min computer allerede var tændt, og inde på de faste sider, da jeg kom hjem og ville tænde for den.
For jeg plejer jo ikke at have tid til at tjekke noget som helst inden jeg skal ud af døren om morgenen – det havde jeg heller ikke i morges, men havde åbenbart gjort det alligevel. Man siger jo også at man bliver gammel efter de 27…

Categories: rod

SMS er so last year! » « Handlingsplan i tilfælde af graviditet

2 Comments

  1. Du må hellere bestille plads på plejehjemmet ;)

  2. The CityGirl

    19. marts 2009 — 10:08

    @Morfar: Ja, så kan man måske også få det gode værelse! Bør man også skrive sig op til hofteoperationer og ting i den dur? ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑