The CityGirl

Kh mor og far

Mine forældre er ude og rejse lige nu. Efter hvad vi fik at vide, inden de tog af sted, skulle de til Polen, køre rundt og se forskellige ting og sårn. Jeg under dem det virkelig, også selvom jeg engang imellem kan synes de rejser lidt for meget – men det er nok bare fordi jeg ikke rigtig kan forlige mig med, at de til tider har mere liv end jeg selv.

Hver gang de er ude og rejse, får man en daglig sms fra dem, hvilket egentlig er meget rart, så ved man i det mindste at de er i live.
Lige bortset fra, at de her sms’er med tiden begynder at blive mere og mere blærende og hoverende; hvor meget luksus de boltrer sig i lige nu, hvor fantastisk maden er og ting i den dur – og sms’en kommer stort set altid mens man selv sidder og indtager en kedelig rugbrødsmad eller en lowkey pastaret.

Igår, midt i en pakke kiks, kom så denne her:

“Efter mange dage på luksushoteller er vi nu kommet ned på jorden i olomouc i tjekkiet, men ellers er alt meget vel. Kh mor og far”

Huh? Tjekkiet? Hvad laver de der? Hvor er de på vej hen? Og hvornår faen kommer de egentlig hjem?
Jeg sendte en sms retur for at høre hvornår de egentlig har tænkt sig at komme hjem, men den har de åbenbart ikke tænkt sig at svare på.

Lidt teenage-agtigt, synes jeg, at de bare undlader at svare. Jeg synes ærlig talt godt lige at de kunne melde tilbage – man kan jo ikke have et par forældre rendende rundt i Europa og té sig som teenagere, og iøvrigt ikke helt vide hvor de befinder sig, eller hvornår de kommer hjem.
Forældre på luksus-interrail med egen bil bør faktisk forbydes. De bør kun have lov til at rejse, hvis der foreligger en stringent rejseplan, hvor afgang og ankomst er påført!

Categories: familie

Bare sådan helt casual » « Det går virkelig ikke…

8 Comments

  1. Næste SMS kommer fra Kina :D

  2. Min mor gør det samme, så det kan være noget panik-alder noget. Det er ihvertfald sådan jeg ser på det, når jeg nu ikke kan rejse nær så meget som hende.
    Ja sgu!

  3. Jamen, et eller andet sted er du jo selv ude om det, når du lader dem rejse afsted på den måde. Så er det klart man som søn eller datter går og bliver lidt bekymret og forarget.
    .
    Næste gang må du virkelig fortælle dem nogle grundregler – svare på sms inden for højst en time, ikke bo på vandrerhjem dyrere end 200 kr i døgnet, give dig og dine søskende en rejseplan i forvejen de har at holde sig til, ikke gå med fremmede par med hjem etc.
    .
    Jeg forstår godt hvordan du har det, jeg har selv haft forældre i den alder – men det er jo noget vi alle skal igennem på et tidspunkt. – sådan er det bare.

  4. Det er et skråplan siger jeg bare! Jeg har ikke hørt fra min omrejsende far i flere måneder!

    Tsk tsk alderdommen nu til dags ;-)

  5. The CityGirl

    26. marts 2009 — 17:27

    @Morfar: Ja, det skulle ikke undre mig! ;-)

    @Allan Schmidt: Hvad skete der med at gamle mennesker holder sig i ro??

    @Leoparddrengen: Jeg har prøvet at lægge grundregler, men de griner bare… Har endda truet med at smide dem på plejehjem når den tid kommer, men intet hjælper!

    @Me: Ja, de gør det sgu ikke nemt for os!
    Måske bandepakken også skal omfatte folk over en vis alder, mht. at gå ud og sådan…. Så man også ved hvor de befinder sig!
    En kombineret Bande- og Ældrepakke :-D

  6. Det lyder som om, begrebet “teenageforældre” har fået helt ny betydning. :-D

  7. The CityGirl

    27. marts 2009 — 12:17

    @Ulrik: Eller også har det været den oprindelige betydning, som disse teenageforældre med tiden bare har fået kørt over på deres uskyldige teenage-børn….
    Uanset hvad, så bør der virkelig gøres noget på det område! :-D

  8. Ja, det kunne da egentlig godt være, at det er dét, der er den oprindelige betydning…. :D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑