The CityGirl

Bare sådan helt casual

Jeg spiste frokost idag med Den Ene Søster, og selvom vi begge havde utroligt meget at berette – både fra den virkelige og uvirkelige verden, havde jeg svært ved at holde koncentrationen.
Jeg ved ikke om det er fordi foråret er lige om hjørnet, om det er fordi jeg lige pludselig har fået øjnene op for verden, eller om de lækre mænd bare har gemt sig i lang tid og nu er kommet frem. Jeg synes jeg ser dem alle steder, og de er ganske distraherende.

Således sad vi og spiste en god frokost på en lille ny cafe, hvor ejeren åbenbart er ung, lækker og virker ganske single.
Fordi jeg var overbevist om, at han kiggede ekstra længe på mig, flirtede lidt og smilede flirtende på mig, da vi afgav bestilling, var det næsten umuligt for mig ikke at lade være med lige at tjekke ham ud omkring en milliard gange undervejs i vores frokost – hvilket selvfølgelig gik lidt udover min koncentration i samtalen med min veninde.

Bagefter foreslog Den Ene Søster at vi lige smuttede ned i Ravnsborggade og kiggede på butikker. Derfor kom jeg lige til at købe en kjole fra Sportmax. Det var hendes skyld; hun kunne bare lade være med, for det første at slæbe mig i Stig P, og for det andet at udpege kjolen, som jeg havde overset i første omgang.
Den er meget fin. Sort og dyr. Enkel med detaljer. Kan bruges til hverdag og fest. Det var faktisk et godt køb.

Måske jeg skal tage den på og smutte ned til den lille cafe og drikke en café au lait – bare sådan helt casual.

Categories: scor, shopping

You throw like a girl! » « Kh mor og far

3 Comments

  1. Ja, måske – det var da ellers lidt slemt af hende søsterinden.
    .
    Men måske trænger du bare til lidt italiensk vaccination?
    http://leoparddrengen.blogspot.com/2009/03/lidt-italiensk.html
    .
    Hvis det ikke virker…. godt forår! :)

  2. Iøvrigt…også godt forår, hvis/selvom det virker!

  3. The CityGirl

    27. marts 2009 — 12:39

    @Leoparddrengen: Ja, hun er også slem, hende Den Ene Søster… ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑