The CityGirl

Præterea censeo, Carthaginem esse delendam

Jeg er ret så maxed out på fødselsdag nu.
Måske mest fordi jeg sidder med onde, onde tømmermænd, der føles som om de stykke for stykke forsøger at slå mig ihjel, ved langsomt at hærge sig igennem de forskellige områder af kroppen.

Selvom festen skrumpede lidt ind pga. sidste øjebliks afbud og folk der bare udeblev, formåede det nu at blive en ret så fabulous fest, for det grundlæggende var jo ligesom på plads: Gode cocktails, gode venner og gode gaver!
Og jeg holdt mig i skindet, og lukkede først pakken op på dagen – altså 00.02.

Pakken indeholdt optagelser fra lokalradioen i Nice, Cherie FM, fordi gaven var en tur til Nice! Så nu kan det kun gå for langsomt til det bliver maj!
Kan sgu godt lide at holde fødselsdag når man bliver ældre, og ikke er bundet af et su-budget. (Men hvor gaverne fra vennerne bliver bedre med alderen, bliver gaverne fra familien mindre og mærkeligere.)

Vi gjorde et kvalificeret forsøg på at komme i bund med lageret af alkohol, men det var som om, at lige gyldig hvordan vi vendte og drejede det, så forblev lageret fyldt. Vi drak et utal af cosmos, drak champagne klokken tolv akkompagneret af fødselsdagssang – der blev drukket øl og G&T’s, og alligevel så lageret næsten intakt ud, da jeg vaklede ud i køkkenet i morges.

Hele dagen idag har jeg så brugt på at forsøge at overskue at være i min krop, og Blog-pigen, som overnattede her, havde det på samme måde. Alting foregik langsommere end slowmotion, og lettere forsinket kom vi endelig i tøjet og ned til bilen, fordi jeg jo skulle til familie-fødselsdags-middag hos mine forældre.

Jeg satte nøglen i tændingen, drejede, der kom et lille host, og det var så det. Jeg gentog dette et utal af gange, inden jeg konstaterede at det ikke kom til at virke.
Jeg kunne ikke overskue det. Jeg kunne jo dårlig nok tale i sætninger der kunne forståes, så hvordan skulle jeg kunne fikse en bil, som jeg ikke havde nogen idé om hvad der var galt med?? Jeg mener, den virkede jo helt fint igår!

Det her var jo uholdbart, og indtil videre syntes jeg ikke min fødselsdag havde givet mig noget af det jeg havde regnet med.
Jeg havde fået forbud mod at brænde Frederiksberg ned (hvad er der sket med det der med, at man selv må bestemme på sin fødselsdag?!), min krop var i undtagelsestilstand og nu meldte bilen sig ud af gamet!

Jeg ringede til min bror:
– Bilen vil ikke starte….
– Nåe… jamen så må du jo tage toget!
– Nej! Jeg mener…  Hvad gør man?? Jeg ved jo ikke hvad jeg skal gøre…
– Man ringer til Falck – du har vel et Falck abonnement? (*ond storebror latter*)
– Ehh.. nej. Men kan du ikke komme og hjælpe?!

Efter lidt forklaring om hvad den gjorde, og hvilke lamper der lyste i instrumentbrættet, konstaterede han, at det vist var batteriet der var fladt.

– Men kan du så ikke komme og hjælpe?!?
– Har du nogle startkabler?
– Ligner jeg en der har startkabler?!
– Jeg har heller ikke nogen, så jeg kan desværre ikke hjælpe, afsluttede han sukkersødt.

Så ringede jeg til mine forældre. Min mor blev ved med at insistere på at jeg skulle kigge i manualen, og min far mumlede uforstående ting i baggrunden. Hvis min krop havde været i normal tilstand havde jeg formentlig udtrykt den panik og magtesløshed der svævede rundt derinde.
Tilsidst blev løsningen, at eftersom de rent faktisk havde startkabler, men ikke rigtig vidste hvordan de fungerede, kørte min mor ind og hentede min storebror, og så kørte de over til mig for at hjælpe. Som sagt så gjort.
Og sådan formåede jeg at skabe trafikkaos på vejen, give naboerne underholdning, og gøre min storebror muggen, fordi han alligevel ikke slap så nemt omkring opgaven!

Da jeg havde sat Blog-pigen af, gik det op for mig at jeg stort set ikke havde noget benzin på bilen. Og hvis man så på dagen indtil videre, ville det jo ikke være så langt fra genren hvis jeg også lige løb tør for benzin på Farummotorvejen. Jeg regnede næsten med det, og ville ikke være blevet overrasket, hvis det var sket.
Heldigvis skete det ikke, og jeg kom frem til nærmeste tankstation, hvor jeg selvfølgelig tankede ualmindelig dyr benzin. Selvfølgelig skulle jeg betale 9.35 for det, mens alle andre har husket at tanke inden priserne gik op. Men jeg var lidt ligeglad, og bare glad for at bilen startede igen efter tankning.

Jeg nåede ud til mine forældre, kun for endnu engang at få trumfet min fødselsdag. Det er jo nærmest blevet en tilbagevendende ting, at min fødselsdag altid skal trumfes af andre i familien. Og i år var det både min søster og bror, der i fællesskab kunne trumfe, ved at proklamere at de begge har reproduceret sig.
Derfor kunne mine forældre (og søskende) jo ikke koncentrere sig om andet end at de får to børnebørn, og næsten på samme tid.

Jeg opgav på stedet. Jeg kunne ikke svinge mig op til mere, efter denne dag. Så selvom det havde været berettiget at gøre opmærksom på, at jeg var tilstede, orkede jeg ikke. Overvejede et splitsekund bare at liste mig ud og køre hjem til sofeaen, for man tæller jo ikke rigtig, hvis ikke man kan give nogle børnebørn.

Brugte et par minutter på at være muggen over, at der ingen interesse var for mig, og at jeg ikke fik fortalt alle de ting jeg faktisk havde at fortælle. Men fik det hurtigt vendt til noget positivt, og nød at kunne sidde relativt uforstyrret og hade mine tømmermænd, og overveje om det vil være en tand for kreativt at melde sig syg imorgen, bare fordi man har brugt den ene af weekendens dage på at forberede fest, og den anden på at have tømmermænd, og dermed ikke rigtig føler at man har fået den weekend, som man har krav på…

Categories: fødselsdag

Væg-varme FTW! » « 28 eller 10?

9 Comments

  1. Hvor køber man sådan et alkohollager, der bliver ved med at være fyldt, uanset hvor meget man drikker? :)

  2. Atter til lykke, dennegang forsinket.

    Det er hårde tider når man får et RTFM fra sin mor….

    Men trods alt til lykke også med kommende niecer/nevøer – men hvad er lige dine søskende har gang i, den slags er altså ulovligt, og børnene risikerer alle mulige misdannelser. Og så skal det endda lige være tvillinger?!

  3. Jeg synes, at det er skønt at læse, at der også er andre mennesker i dagens Danmark, der stadig ringer efter far og mor og resten af familien, når krisen rammer.

    Længe leve familien, der tager sig i svære krisesituationer, som når bilen bryder sammen! – Og om man så reproducerer sig eller ej – herre gud.
    Jeg har heller ingen planer om det. Foretrækker en pakke mistral og et par glas cosmos, frem for modermælk og bleer ;)

    P.s dette er IKKE ironisk!

  4. The CityGirl

    16. februar 2009 — 11:14

    @Ulrik: Åbenbart opstår sådan et lager, når det er sat sammen af indkøb fra Irma, Føtex og Fakta…. ;-)

    @Leoparddrengen: Takker. Og et meget malplaceret RTFM, eftersom det jo ikke ville hjælpe på noget som helst at jeg læste i manualen…

    @Erna Ahmetspahic: Lyder som om vi er artsfæller – herligt! ;-)

  5. @CG: Hvad er iøvrigt baggrunden for overskriften? Jeg tænker ikke på gennemgang af de Puniske krige, eller Cato d. ældres bevæggrunde til at ville ødelægge Karthago, men hvorfor bruger du det her?

  6. The CityGirl

    16. februar 2009 — 16:32

    @Leoparddrengen: Der er ikke den store baggrund for den. Synes bare det er en sej bi-sætning der er god at have i baghånden, når man ikke lige ved hvad man ellers skal sige.

  7. dagen efter en fridag bør være en fridag.

  8. @CG: Okæh, fair nok, tænkte nok det var sådan noget; eneste problem er bare at hvis det skal gøres ordentligt, skal man jo så sige det, hvergang man iørvigt har sagt noget.

  9. The CityGirl

    16. februar 2009 — 18:13

    @Morfar: Præcis!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑