The CityGirl

Technically Challenged?

Er mænd det? Altså når det kommer til kvinder, og de så bare fryser, og hverken Esc eller ctrl-alt-delete hjælper?

Eller er det mere specifikt som Windows, hvor der engang imellem kommer nogle opdateringer, som afhjælper en lille smule, men i sidste ende ikke er nok, og man derfor går ud og køber nyt? For hvorfor bruge tid og penge på reparationer på et halvdårligt produkt?

Jeg tror måske jeg hælder mest til det sidste, eftersom Windows altid er så kæphøje i starten, hvorefter de kommer kravlende med alle mulige undskyldninger om, hvorfor systemet er sendt på gaden uden at være testet ordentligt, og i øvrigt er behæftet med en hulens masse fejl og mangler.
Sådan er det også tit med mænd.

Spørgsmålet er så, om man skal bruge samme fremgangsmåde overfor mænd, som overfor sin computer/operativsystem? Vi har lært at leve med skod-computersystemer/programmer, og accepterer uden tøven, at den vare vi har købt, på ingen måde lever op til, hvad der står på pakken. Er det også det vi skal med mænd?

For hvis det bare er det, så vil det hele unægtelig være meget nemmere, eftersom jeg forstår min computer bedre end mænd, og derfor for det meste selv kan finde løsningen på problemet. Altså når det angår computeren.

Skal jeg bare behandle mænd, som jeg behandler min computer?
Og kan man skifte hold, hvad angår mænd uden nødvendigvis at skulle blive lesbisk, ligesom man kan skifte til Mac og alting bliver godt igen?

Categories: mænd

‘Jeg er vild med næsespray!’ » « Fucking blomster-pis!

10 Comments

  1. Der er dog en forskel på mænd og computere – når du booter en computer, tænder den.

    Når du booter en mand er det fordi han får sparket.

    (Og lad mig så foreslå du får dig en T-shirt der siger: “En mand uden en kvinde er som en computer uden et styresystem”)

  2. hmmm. i gamle dage, før jeg skiftede, ikke til Mac, men til Linux, hændte det at jeg formaterede pc’en.
    Ofte med godt resultat. Dog aldrig med garanti.
    Men, nu har jeg jo aldrig prøvet at formatere en kvinde.
    Har du prøvet at formatere en mand ?

  3. Du behøver ikke blive lesbisk. Alle Windowsversionerne kommer jo fra Microsoft, så at skifte fra Windows til Mac(OS) er jo basalt set bare at skifte leverandør. Det svarer vel til at have fundet alle de foregående mænd det samme sted, og nu gå ud og finde den næste mand et andet sted.

  4. The CityGirl

    16. januar 2009 — 21:05

    @Leoparddrengen (beta – release candidate 1): Sandt nok, selvom man nogen gange godt kan være i tvivl om hvorvidt de kan forstå det – både mænd og computere ;-)
    God tekst til t-shirt, vil helt klart sætte den i produktion hvis jeg går ind i t-shirt branchen!

    @Qrt: Jeg har engang gjort et vagt forsøg, men opgav hurtigt, da det gik for langsomt ;-)

    @Ulrik: *phew!* Godt du lige kom på banen her, og fik dechifreret tingene ordentligt, så jeg ikke behøver blive lesbisk!
    Så mangler jeg bare at finde det andet sted, hvor mændene ikke ligner de foregående modeller ;-)

  5. Alle ved jo at Vista er det nye Windows Millenium i længselsfuld venten på Windows 7.

    Der kommer snart en bedre version trust me :)

  6. @Morfar

    (Og undskyld til alle, nu bliver det muligvis lidt nørdet):

    Forstår ikke sammenligning med Millenium – Windows ME var efter min mening et ganske udmærket OS i forhold til forgængerne 95 og 98 – men selvfølgelig med alle de svagheder der også var indbygget i de systemer.

    Windows 2K, der kom før ME var selvfølgelig bedre (og er efter min mening det bedste OS fra Microsoft endnu), men var jo en anden teknologi/familie, så kan ikke rigtig sammenlignes.

    Vista er derimod samme familie som Windows 2K og XP, og er et klart tilbageskridt på mange punkter.

    Så, jo, vi venter på en barberet Windows 7, men lad os da ikke være onde mod ME af den grund!

    (Har den faktisk stadig på en partition, for at kunne køre nogle klassiske spil.)

  7. jæsjæs . . du ska bare behandle dem som din kåmpjuter!

    De skal åbenbart fifles igang, idet mange af dem har en langsom opstart – og nogen gange, skal man bare trykke hård på alle knapperne, samtidigt!

    klikklik klikketiklik!!

  8. Leoparddreng, så hvorfor skrottede man al support på produktet to år efter udgivelsen? :)

    Giv mig Xp med Sp3 til enhver tid.

    Pedersen nogengange skal man også bruge fødderne

  9. mårefar, hvad!. . .. fødderne?

    Altså til at sparke ham/den med, håber jeg – ellers det kræver, at man er svært flæxibel, ja?

  10. Morfar, bed mig ikke forklare eller stå inde for Microssoft’s support politik – deres veje er uransaglige. (Men de yder stadig support på Vista, hvilket sort of ødelægger det argument.)

    Men for at komme tilbage til oprindeligt topic: det er måske det der mangler i forhold til mænd (eller kvinder – I kan altså også være ret mærkværdige): en ordentligt supportordning. En eller anden hotline man kan ringe til, og få et svar på hvorfor tingene ikke virker.

    Er det derfor folk blive religiøse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑