The CityGirl

Visse ting ændrer sig bare aldrig

Der er en del ting som altid vil være som de plejer, uanset hvordan verden ændrer sig.
Ens forældre vil altid være bekymrede, ens søskende vil altid være mere eller mindre irriterende, ens elektriske tandbørste vil altid løbe tør for strøm når man står med tømmermænd, rudekuverter vil altid anses for trusselsbreve, mænd vil altid være fra en anden planet og weekender vil altid være for korte.

Og det er i og for sig også ok.

Så er der de ting der ændrer sig lidt for meget, og ikke nødvendigvis i den bedste retning. Som eksempelvis at gå fra at være en af de personer i familien der havde den største gavehøst juleaften, til nu at få et utrolig ringe udbytte – bare fordi man er blevet voksen. Ydermere begynder man også at få de mærkeligste gaver, som eksempelvis en isskraber til bilen. Faktisk var den gave overhovedet ikke adresseret til mig, men til bilen selv…
Og så er ens trofaste gavegiver; sovedyret Sofus, som har været der hele mit liv, begyndt at få en mening om tingenes tilstand og gav i år bogen “Pengekuren – 5 effektive trin for kvinder. Sådan får du penge nok resten af livet!” – synes ikke helt det er i orden, og er generelt i tvivl om hvad jeg skal synes om det, udover at være en kende fornærmet.

Så er det godt, at Nørrebro-Pigen kan redde gavehøsten lidt, og bl.a. give årets gave: En nøglesnor fra IT Factory!

Categories: jul

Projekt 09 » « Så kan julefreden godt sænke sig

5 Comments

  1. Du er ved at blive voksen indse det! :o)

    Inden du ser dig om får du tenabind af de andre plejehjemsbeboerer ;o)

  2. hov der var jeg da ikke fedtet med mine r´er

  3. syntes bare den der Sofus sku over knæet!

    super nederen sovedyr, der pludselig begynder at få sin egen mening!

    =)

  4. The CityGirl

    25. december 2008 — 13:36

    @Morfar: Er det dig der er giveren af tenabindene?

    @pedrsn: Tak! For man kan sgu da ikke bare gå direkte fra at pleje at give gode gaver som accesorize til at give sådan en bog?!
    Vi er i hvert fald ikke på talefod pt….

  5. uhørt!! det sir jeg dig!

    :[])

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑