Jeg må have været høj på permanent-væske eller noget i den stil. Men i hvert fald holdt jeg mit løfte overfor min søster, og kørte ud på Fisketorvet for at købe gaven til vores far.
I en naiv optimisme, havde jeg jo troet at alle jule-psykopaterne var færdige med deres juleindkøb, og havde overladt scenen til os andre. Men jeg tog fejl!

Selvom jeg havde inkasseret langt flere flirtende blikke fra mænd end normalt (de tror jo virkelig man er mere sød bare fordi man har krøller!), stod jeg med et totalt opgivende, og lettere lidende ansigtsudtryk efter bare halvanden time. Samtidig ringede Pingvin-Entusiasten og uden at tænke nærmere over det, besvarede jeg opkaldet med “Skyd mig!”. Jeg manglede stadig tre gaver, havde været ved at blive kørt ned af utallige barnevogne (hvad sker der for de der nazi-mødre?!), havde stået i køer i uendelige tider, og gået forgæves i utallige forretninger – og overalt var der alt for vanvittige mennesker.

Jeg gav op, og gik ud til bilen i stedet. I mellemtiden var toppen af Fisketorvet blevet omdannet til trafik-kaos og road rage. Pæne husmødre prøvede lige pludselig at snyde foran i køen og derved være ved at torpedere andre. I lang tid sad jeg bare og ventede på, at bilisten foran mig ville hoppe ud af bilen for at starte en slåskamp med vedkommende i den anden bil, der prøvede at snyde sig ind i køen.
Efter noget der vel lignede 20 minutter var jeg kommet ud fra Fisketorvet, og skulle til at svinge ind på H.C. Andersens Blv. Sindsygen havde åbenbart bredt sig til alle andre, og måtte nu pludselig kæmpe om en vejbane med en taxa.
Hvorfor helvede kører folk så råddent når det er jul?! Og hvis ikke de der jule-psykopater er smuttet hjem i morgen, så må de sidste julegaver altså bare mangle. Jeg magter ikke at deale med dem mere!