The CityGirl

Hvem har bukserne på?

I 1968 var min mor 21 år gammel, og arbejdede i Kjøbenhavns Handelsbank (senere Danske Bank). Det var vinter, og dengang var det faktisk lidt koldt om vinteren, så hun havde taget en fiks buksedragt på. Den var moderigtig, så overdelen var lang nok til at kunne bruges som kjole – dog i tidsånden, hvor mini-skirtet havde sin storhedstid. Men som sagt, hun havde bukser på, så det hele var ganske tækkeligt og pænt.
Men det måtte hun ikke. Hun fik at vide at hun skulle tage bukserne af; hun måtte ikke have bukser på på arbejde. Hun kunne beholde overdelen (som jo knap og nap dækkede), men skulle smide bukserne.
Hun nægtede, og kæmpede i stedet en større kamp i den konservative bank.

Der var ingen dresscode, der stod intet i kontrakten, men det var bare usagt, at man ikke havde lange bukser på (som kvinde) i banken – også selvom man ikke sad ved kassen.
Hun blev kaldt ind på Personlekontoret, hvor hun fik at vide, at hvis hun ikke kunne lide lugten i bageriet, kunne hun bare forsvinde.
Hun svarede, at hun skam godt kunne lide lugten, men at hun helst ikke ville fryse om vinteren.

Hun startede en underskriftindsamling derinde, og blev overraskende bakket op af nogen af de mest konservative, autoritetstro ansatte og chefer. Der blev skrevet artikler om det, og hun blev interviewet et par gange til Politiken. Det gjorde at Landmandsbanken udtalte sig om det, og udtalte at de ikke havde nogen dresscode hos dem.
Og så smuldrede sagen lige så stille, og lige pludselig var det okay for kvinder at have bukser på på arbejde…

Det er en god historie, og det ville være dejligt, hvis man bare kunne læne sig tilbage og sige “Der er gået 40 år, og sådan noget sker ikke idag”. Men sådan er det desværre ikke. Jeg vil blive overrasket hvis der dukker en sag op med nøjagtig det samme scenarie – men i overført betydning er det ikke så langt væk.

At være kvinde på arbejdsmarkedet kan stadig være argument hos nogle chefer for at man er inkompetent og ikke lige så meget værd. Jeg har hørt historierne fra 2008, og de skræmmer mig ærlig talt.

Det kan hurtigt blive en kamp, det kan hurtigt blive pigerne mod drengene – jeg vil bare hellere lege de kompetente mod de inkompetente, og lade køn være en privatsag.

Categories: kvindekamp

Vil du være med til at redde en økonomi? » « Perfekt?

9 Comments

  1. Hørt. Vil da personligt hellere have kompetente kollegaer som man kan regne med, end at de har slips eller skjorte på, eller fordensags skyld nederdel eller hæle… Hvor ligeglad er jeg hvis de kan lægge 2 og 2 sammen.

    Mikael

  2. @Morfar: Undrer mig ikke ;-)

    @Lucy: Ja, Darwin får sagt en del rigtigt, må jeg sige.

    @Mikael: Jeps, det handler om hvorvidt arbejdet bliver gjort, og ikke en skid andet ;-)

  3. jeg har tit nederdel på her i rendegraveren :D

  4. http://darwin.urbanblog.dk/2008/09/10/vi-hallucinerer-ligestilling/

    Darwin udtrykker vores dages ligestilling fantastisk.
    VI hallucinerer ligestilling idag.

    Lu

  5. Jeg ville helst have nøgne kvindelige kollegaer, og arbejde et sted hvor vi alle var nøgne.

  6. @morfar: Så tror jeg det er porno-branchen du skal forsøge dig hos?

  7. Tror en isbar på en nudist strand er vejen frem.. ;-)

  8. @Ulrik: Ja, det holder jo heller ikke! Det er jo noget pjat at man ikke kan klæde sig pænt på i sommertøj… Kender desværre til mange eksempler som dit :-(

  9. Ak ja. Der, hvor jeg arbejder, er det lige omvendt af hvad din mor oplevede. Der er dresscode for mænd og ikke for kvinder. Mænd _skal_ have lange bukser på. Også på dage med 30 grader i skyggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑