Da jeg i går sad midt i min mandags-depression, og harcelerede over alle de der idioter der invaderer mit liv, og skaber alle mulige irriterende problemer, eller bare er mega irritationsmomenter (jeg er jo fuldstændig uskyldig!), blev jeg pludselig ret vred på de håndværkere og det stillads der er placeret ude foran mine vinduer.

For det er jo endnu en ting der forhindrer min frie vilje, og gør at jeg ikke engang kan kaste mig ud af vinduet, hvis det nu var det jeg skulle have lyst til!
Man kan ikke gå nøgen rundt i lejligheden, man kan ikke se hvad der foregår på gaden og man kan heller ikke kaste sig ud af vinduet.

For hvor sølle vil det ikke være, at kaste sig ud af vinduet, for blot at falde en halv meter ned? Og det er jo ikke engang koldt nok til at man kan lægge sig til at fryse ihjel en halv meter under sit vindue – så vil man bare blive fundet af håndværkere næste morgen, plus at det jo heller ikke er særlig tjekket.

Kynikeren var heldigvis støttende, og kom med kommentaren: “Jeg skal nok komme i så fald og samle dig op – det er jo trods alt ikke mere end at række dig en hånd ud gennem vinduet”

Nu er det ikke fordi jeg egentlig havde nogle planer om at kaste mig ud af vinduet, men jeg vil bare gerne have muligheden for at dø på en dramatisk, frem for sølle, måde i min lejlighed – og det kan jeg bare ikke lige nu.

Måske var det mandags-depressionen der gjorde at det varmede at få sådan en kommentar – måske var det bare fordi klokken havde passeret midnat.