The CityGirl

Hvad siger dommerne?

Det var ikke helt nemt at komme ud af fjerene idag. Gårsdagens trick med at lege CoverGirl havde sat sine spor, og at jeg lige skulle inddrage Mr. Booty Boy i aftenens program (i trods overfor min psykolog (jeg sværger; argumentationen holdt da jeg sad på Trykbar!)), gjorde jo ikke det bedste for min skønhedssøvn.

Da Booty Boy havde forladt matriklen, ville jeg lige nappe fem minutter mere. Det blev selvfølgelig til mere end fem minutter, men tilsidst tog jeg mig sammen.
Jeg svingede benene udover sengekanten, tog en dyb indånding, rejste mig op, og stod helt splitterravende nøgen og kiggede på to håndværkere ude foran mit vindue.

1. tanke: Ej, jeg orker ikke at det her sker igen!
2. tanke: Hvad gør jeg?? Skal jeg kaste mig ned på gulvet? Vælte bagover ned i sengen? Lade som ingenting?
3. tanke: Må huske at lukke døren til mellem soveværelset og stuen fremover!

Jeg kunne ikke magte andet end at lade som ingenting, så efter at have stået fastfrosset i hvad der føltes som mange minutter, fik jeg dækket mig selv til, så jeg kunne komme videre i programmet.

Men nu tænker jeg, at der da må være en eller anden pris, præmie, kompensation, når man (uplanlagt) har vist sig nøgen overfor håndværkere ude foran vinduet mere end 5 gange?? Og hvor skal jeg ansøge?
For jeg vil altså også have et eller andet ud af det – om ikke andet point…

Categories: mænd

Fremtidssikring » « Det er aldrig godt at putte mascara på med et rillet kondom

15 Comments

  1. Troede kun den slags skete i film…

  2. efter første gang har de håndværkere siddet ved vinduet og luret!

  3. @Saroz: Jeg ville ønske at det kun skete i film…. Men desværre er det så også sket nogle gange i mit liv….

    @Tårnet: Sikkert… Det kan være de har et internt register over hvilke adresser der indeholder distræte kvinder, der til tider står nøgen ud af sengen….

  4. @Allan Schmidt: Så de er ikke interesseret i at se mig? Men tjekker op på hvem der ellers er i lejligheden?

  5. @CG:
    Nej nej. Karma er jo at når man gør noget skidt, så får man skidt tilbage.

    Du snød psykologen omkring Booty Boy og så måtte der jo ske noget skidt for dig. Det bestemte Karma så skulle være at du blev set af håndværkerne. Hvis Karma så ellers er flink, så slipper du med det.

  6. @Allan Schmidt: Hmm…. okay….. Men jeg er alligevel ikke helt med på det med at jeg har snydt min psykolog omkring Booty Boy? Har han sagt noget til dig, som jeg bør vide?

  7. @CG:
    Så har jeg misforstået: “.. og at jeg lige skulle inddrage Mr. Booty Boy i aftenens program (i trods overfor min psykolog ..”

  8. @Allan Schmidt: Nej, det har du nok ikke ;-)
    Jeg tænker det måske anderledes, men jo, det kan måske godt anses for snyd…. ;-)

  9. @CG:
    Jeg tror, det er karma. Din psykolog er på god fod med kosmos og har sendt noget karma til at holde øje med dig for at se om du snyder med Booty Boy.

  10. Troede personligt, at jeg var forskånet for den slags oplevelser, selvom vi længe havde en byggeplads udenfor vores boligkarré – vi bor nemlig oppe i de højere luftlag, så der burde ikke være anledning til pinlige håndværker-rendez-vous’er…

    Men jo! De fandt sig sq en løftekran! Og til trods for en lille natkjole, der immervæk skjulte en del, var jeg aldeles pinligt berørt…

    Man burde ganske rigtigt kompenseres – eller i det mindste få lov at gøre gengæld! Men de er snedige, de håndværkere… Om så de skal bruge hjælpemidler og store maskiner, skal de nok nå frem til ungmøernes vinduer!

  11. @Spiren: Man må vel bare konkludere for den branche, at hvor der er vilje er der vej… Men derfor kan de stadig godt give kompensation eller præmier eller noget! ;-)

  12. Er jeg den eneste, der har gardiner for vinduerne i lejligheden?

  13. @Ulrik: Nu skal du ikke komme og spille smart!
    Nogen af os er åbenbart bare ikke så gode til at få rullet de der gardiner ned….

  14. Hader gardiner, og hader endnu mere persienner. Støvsamlere! Lyseslukkere!
    Elsker åbne vinduer med udsigt, og allerhelst med nattemørke og byens lys udenfor…

  15. Bare rolig, jeg spiller ikke smart (og når jeg gør, er det skam kun for spillets skyld). Jeg er bare selv så “nøja” med sådan noget, at jeg har alt trukket for i hele lejligheden, indtil jeg er klædt HELT på. Selv om jeg bor i 2. sals højde, og der IKKE er håndværkere. Det virker faktisk ikke udpræget smart. ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑