En begivenhedsrig dag, som efterlod mig rimelig træt, så jeg skulle bare hjem på sofaen.

Da jeg kommer hjem, er der så kække håndværkere i sving ude foran mine vinduer; igang med at sætte stillads op og hvad de ellers kan finde på. (Hvilke håndværkere arbejder efter kl. 17 en fredag??)

Besluttede mig for at trække gardinerne for, og alligevel smide mig på sofaen – opsætning af stillads larmer jo ikke så meget.

Nårh! I skal også lige bore det fast i muren ved mit vindue! Mange gange! Klart! Selvfølgelig….
Så tuller jeg lige på toilettet imens og finder ud af hvad jeg så skal lave.
Ehh.. Så vidt jeg ved, så skal vandet ligesom blive i cisternen indtil jeg giver signal om andet – og ikke bare løbe direkte igennem, hele tiden og meget højt?

SUK!

Det er jo ikke for ingenting at jeg tidligere idag er blevet beskrevet som alt andet end håndværker-agtig!

Langdistance-samtale med far:
– Du skal bare lige lukke for vandet og så bla bla bla bla bla………..

Overvejer at stikke hovedet ud af vinduet og charme en af håndværkerne til at komme ind og fikse det….