The CityGirl

Fucking Frederiksberg!

Jeg har et meget, meget anstrengt forhold til Frederiksberg. Udover at jeg synes der er ualmindelig kedeligt, har det også været hjemsted for en del af de anstrengende mennesker jeg kender.
Engang, hvor både en veninde og jeg, havde haft noget at gøre med nogle fyre fra Frederiksberg, lagde vi store planer om at bygge en mur omkring bydelen, så de mennesker der bor der, ligesom kunne blive holdt på ét sted – og så var man sikker på ikke lige pludselig at rende ind i dem.
Der bor sikkert også flinke mennesker i den bydel, men stort set alle dem jeg kender, og som jeg nu håber, at jeg aldrig kommer til at møde igen, bor der også.

Udover at hade bydelen sådan helt generelt og rimelig afslappet, så er der også visse gader som jeg nærmest kan få det fysisk dårligt af at befinde mig på. Eksempelvis H.C. Ørstedsvej fremkalder nærmest angst-anfald, fordi hvis jeg skulle møde lige præcis dem der boede der (jeg ved jo ikke engang om de stadig bor der), ville jeg jo nærmest blive nødt til at flygte ud af landet.
Det er selvfølgelig meget rart, at alle de anstrengende mennesker jeg kender stort set er samlet ét sted, men på den anden side, er det også lidt voldsomt at skulle undgå en hel bydel.
Så da jeg idag blev omdirigeret til Frederiksberg, fordi Åboulevarden var spærret af, var det ikke med min gode vilje, at Det Lille Røde Lyn skulle sætte sine hjul i dén bydel! Det blev også en kortvarig fornøjelse, for da jeg vurderede at solbriller ikke kunne gøre mig inkognito, vendte vi om og kørte mod tryggere og sikrere områder.

Categories: frederiksberg

Når man ikke kan opføre sig ordentligt » « Booty Boy vs. MacBook

9 Comments

  1. Jeg burde give dig en Blachman svada af dimensioner for at skrive sådan om mit elskede Frederiksberg.

    Men vil stoppe her uden at fornærme nogen og bare kort konkludere; det er en smuk bydel der bestemt ikke er kedelig. Den har en helt særlig atmosfære der emmer af jazz, og hvis jeg skulle uddybe den frygter jeg jeg ville komme til at fornærme dig, så stopper sætningen her.

    og siger simpelt; skam dig. :)

  2. @Martin Dan: Det er okay, du må gerne give mig en Blachman svada ;-)
    Du må vel så være et af flinke mennesker fra Frederiksberg?
    Og hvis ret skal være ret, så kender jeg også nogle enkelte mennesker som er helt ok, som bor på Frederiksberg; det er bare som om at alle de anstrengende mennesker også bor der, og overskygger de gode….. ;-)

    Dog vil jeg til en hver tid holde på at Frederiksberg er røvkedelig – den er bestemt smuk visse steder, og har måske også en jazz atmosfære – men kedelig er den altså….

    Jeg skammer mig ikke – jeg vidste jo at jeg ville fornærme en del mennesker med dette indlæg ;-)

  3. @Martin Dan: Haha! Fordi du ikke ved hvad jeg laver?! Er du bange for at jeg har et lejemorder-bureau eller noget? ;-) Jeg kan sige så meget, at det har jeg ikke – og løfte sløret så meget og sige, at jeg er i medie-branchen. (Så burde jeg jo nok selv bo på Frederiksberg eller hvad? *s*)

    Bekræfter det dine fordomme nok?

    Jeg takker for at slippe med en advarsel, men kan absolut ikke love, at jeg ikke vil tale dårligt om Frederiksberg igen………. ;-)

  4. Jeg tør ikke give dig en svada da jeg ikke ved hvad du laver… og jeg nemt kan dømme rent fordomsfuldt :)

    derfor tror jeg jeg gemmer Blachman svadaen til jeg får bekræftet de fordomme jeg kunne have og lader dig slippe med en advarsel om ikke at tale dårligt om mit dejlige Fredesberg igen ;)

  5. Siden hvornår må man nu ikke tale skidt om FrederiksHERberg??

    Stedet, der huser mere papmaché-stuk og borgerligt snobberi end Nørrebro husede brosten, før nogen fandt på et grave dem op og kaste med dem…

    Aj, men altså: Frb er bare fucking kedsommeligt og desuden fuldt af par først i trediverne med tvillingeklapvogne (indeholdende børn med navne som Victoria-Matilde og Sophus-Valdemar). Disse par lader alle sammen til at mene, at singler burde formenes adgang til fortovet, når nu de (altså singlerne) ikke ka’ forstå, at de altså bør springe ud på cykelstien, fordi klapvognefolket har førsteret…

    Hva’ ka’ jeg sige? Sådan GÅR det, når man på ét sted samler så mange folk, der har råd til at stemme på De Radigale (undskyld, CG!) ;-)

    Aaaaah, dét lettede…!

  6. @MM: Hvorfor undskylder du? Jeg er jo enig med dig ;-)

  7. @CG:
    Jeg undskylder ikke min replik som sådan. Blot at jeg raser over De Radigale – for du er da én af deres, så vidt jeg husker…

    @Ham dér David:
    “…..ja, De Radikale eller SF. Man kan næsten ikke forestille sig værre partier. ”
    Det ka’ jeg nu sagtens…! ;-)

    Og konformitet er der vist alligevel ingen steder i Danmark, der ka’ sige sig fri for. Landet er ganske enkelt for lille til for alvor at huse mangfoldighed. Hurra for indvandringen i det mindste!

  8. @MM: Det var også bare det om de radikale du ikke behøvede at undskylde ;-)
    “…en af deres….” – det vil jeg nu ikke lige sige… Har jeg sagt at jeg er radikal? Det kan jeg ikke huske… så må jeg vist have været fuld…. ;-)

  9. @MM

    …..ja, De Radikale eller SF. Man kan næsten ikke forestille sig værre partier. Men det er nu ikke bare Frederiksberg. Jeg har boet på Nørrebro i 7 (onde) år, og det var noget af det mest kedsommelige og ensformige. Jeg så eksempelvis aldrig et ordentligt, skræddersyet jakkesæt på gaden, kun hængerøvsbukser og ringe alverdens steder. Det kalder jeg konformitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑