The CityGirl

Booty Boy vs. MacBook

Jeg er faktisk Mac-jomfru, røg det ud af mig i butikken
“Sejt…”
, nikkede ekspedienten anderkendende, mens han smilede frækt til mig

Lettere forvirret fik jeg kørt kortet gennem maskinen, så jeg kunne ende mine Mac-jomfru dage.

Så nu sidder jeg med den lille lækre, spiffy MacBook, og forsøger desperat at bibeholde en smule tålmodighed i min konvertering fra PC til Mac. Det er virkelig svært, men har fundet ud af at jeg kommer rigtig langt med Æble-tasten.
Æble-tasten er vel for Mac-brugere hvad BJ er for mange kvinder: Det er det man tit og ofte kan komme længst med.

Men jeg elsker den allerede! Det er jo lige før at den kan erstatte mænd; den er lækker, den kan forføre mig og er samtidig lidt besværlig, fordi jeg ikke helt forstår den.
Så jeg bruger flittigt min Æble-tast, mens jeg sidder og håber på lidt mirakler og åbenbaringer – næsten som at drikke krise-kaffe med Romantikeren, og analysere på mænd, og i særdeleshed Booty Boy.
Men måske er det nu slut med Booty Boy-analyserne som hobby – nu er der jo kommet noget nyt og lækkert til byen.

Det er som en æra er slut – og da Romantikeren var forbi til kaffe, var det slet ikke krise-agtigt. For den nye MacBook lå ved siden af, og efter update om Booty Boy rystede hun bare på hovedet og sagde “Jeg gider slet ikke analysere på ham mere“, og så gik vi videre til næste emne.

Kan MacBook virkelig erstatte Booty Boy? Eller skal man i stedet prøve at kombinere dem, ud fra håbet om at jeg så vil komme til at forstå begge bedre, og ud fra tesen om at to minusser giver plus? Og hvilket kabel skal man i givet fald bruge?

Categories: mac, mænd

Fucking Frederiksberg! » « Citygirls in the wild

7 Comments

  1. Nu er det vel sådan set bare et spørgsmål om enten at finde Booty Boys æbletast – eller finde en anden fyr, der har sådan én…? ;-)

  2. Jeg mistede også min møgdom for nogen måneder siden – og jo, det er altså en fræk lille sag. Tro mig, du kommer til at elske den endnu mere når du begynder at bruge den til dagligt, alt virker bare som det skal.

    Smid mig en besked hvis der skulle være nogen spørgsmål, det kan være at jeg har været ude for det samme. Og jo, Æble-tasten plejer at være løsningen.

    Lidt på samme måde som med piger, man skal bare vide hvor den rigtige knap sidder – og så ellers bare blive ved med at trykke på den. Så gør det heller ikke noget at man bruger lidt tid på knapperne imod nord, (F10, F11, F12) de kan også være meget sjove at lege med engang imellem.

  3. @MM: Tror du han har en? Jeg er ikke så sikker… Pingvin-Entusiasten påstod også igår at alle mænd er udstyret med en vibrator, det er åbenbart default – der er bare ikke nogen kvinder der har fundet ud af hvor batterierne skal sidde… Kan det være samme sted som Æble-tasten? ;-)

    @ Martin: Ja, det siger alle jo – det meste af min omgangskreds har allerede konverteret, så det var jeg jo også nødt til ;-)
    Jeg vil prøve knapperne mod nord også, og se hvilke mirakler de kan udføre! ;-)

  4. @David:
    Mon ikke den kommentar hører hjemme på Martins egen blog?

    I øvrigt læser jeg Martins blog stort set dagligt og har ikke oplevet den som ikke-læsevenlig…

  5. @MM

    Men hans side er dog mere læsevenlig end du er brugervenlig…

  6. En lille sidebemærkning til vores ungersvend, Martin. Din hjemmeside er ikke den mest læservenlige. Hvide bogstaver på sort baggrund gør ordene anstrengende at læse. Hvor mange læser din blog?

  7. @David:
    At være brugervenlig ville vel først og fremmest kræve, at jeg lod mig bruge…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑