The CityGirl

Ubevidst selvmordsforsøg med redning af regnskov

Igår fik blev Harpers Bazaar pigen virkelig sat på en prøve!
Hun havde besluttet sig til at suse nordpå for at få ordnet et par indkøb, nu hvor det var en lørdag uden planer, og en lørdag uden tømmermænd!
Kl. halv tre drejer hun om hjørnet til Ikea, og begynder at fortryde lidt

men der skulle købes nyt sengetøj, fordi det jo er nemmere end bare at vaske det andet, og så skulle hun også lige se på en ny kontorstol plus alle de andre småindkøb, som fx. et gulvtæppe, man jo gør sig når man står i dette svenske helvede, som nemt kan forveksles med et ubevidst selvmordsforsøg!

Ca. 45 minutter efter var Harpers Bazaar pigen ude igen, og hvis ikke det var fordi hun havde haft en pakke smøger i lommen, så hun kunne ryge på vej tilbage til bilen, som jo holdt et sted i Jylland, så ville det virkelig have været svært at bibeholde dette overskud, som hun jo indeholder.
Men det gik! Og turen gik videre til Magasin, hvor der lige skulle ordnes lidt flere små-indkøb.

Da Harpers Bazaar pigen jo virkelig er et godt menneske, som tænker på naturen og altid giver en hånd til Afrika, var det heller ikke svært for ekspedienten i Body Shop at få hende indrullet i kundeklubben.
Så efter endt mission nord for København, kunne Harpers Bazaar pigen lægge sig til at sove i nyt, rent sengetøj ved tanken om, at hun også har reddet regnskoven.

(The CityGirl sidder meget mistænksomt på sidelinien og iagttager dette overskudsmenneske, der har indtaget hendes liv – og venter lidt på at det hele springer i luften med et stort brag!)

Categories: shopping

Jeg var så meget i panik, som man kan være uden at være hys » « På Sporet?

1 Comment

  1. Ak – det hele springer forhåbentlig ikke i luften, men tillykke med dine indkøb, håber du kan nyde dem.
    Fint at redde veden, bodyshop har god etik, deres produkter er ikke testet på dyr, hvilket er særdeles sympatisk, derudover er de faktisk ret dejlige…
    Have fun city girl…
    Knus herfra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑