Jeg blev outet i går hjemme hos mine forældre. For jeg er jo utrolig meget hjemme hos de gamle for tiden grundet min hjemløse tilstand. For dels bor de behageligt lige på vejen mellem København og Fucking Ingenting, dels er der altid mad – og så bare det faktum, at jeg jo går all in på alt det sociale selskab jeg kan få i de her tider.
Så… Læs mere | 3 Kommentarer
Nogle gange er der bare dage, hvor man bliver nødt til at gå ned Downtown Rågeleje og sætte sig på Café Ved Stranden (hvor der meget overraskende var op til flere mennesker end os!) og drikke en øl, mens man ser lokal-livet defilere forbi.
Se postkassen blive tømt for hele to breve, sludre lidt postmanden om hvor mange breve… Læs mere | 9 Kommentarer
Det gik lige så godt med at der bare ikke var nogen lejligheder. Ikke noget jeg skulle forholde mig til – at jeg bare kunne fortsætte mig landlige liv, hvor jeg langsomt men sikkert nærmer mig den totale sindssyge.
Altså lige indtil i dag, hvor min (gamle) ejendomsmægler lige droppede en henkastet mail med emnet “Kunne denne evt. være noget for dig?”. Og hun kender mig jo godt, må… Læs mere | 3 Kommentarer
Nu vil jeg danse ind til København og pisse mit navn i sneen. Eller… Jeg vil køre pænt derind i Miss Marilyn, mens vi skråler: Hvis jeg må skrive dit navn i sneen før foråret smelter os væk…
Og mens vi blæser ind ad Hillerødmotorvejen, vil vi synge: Du har nok aldrig følt det før, du har nok aldrig set det selv!
For Ulige Numre’s ‘Navn i sne’ er… Læs mere
Når man bliver hjemløs om en uge, og når man har så meget bøjle i munden at man har lyst til at kaste op eller bare flå den ud af munden -specielt når den på under 24 timer har forårsaget blister og total flænsning i mund (ja, jeg burde have pakket den ind i voks inden jeg faldt i søvn igår, men det er jo ligesom for sent nu!), så… Læs mere | 4 Kommentarer
Man skal faktisk ikke undervurdere det at være arbejdsløs – det er ikke kun ansøgninger, a-kasse og trøstesløse hverdage med daytime-tv.
For når man får solgt sin lejlighed en onsdag aften og har optur med optur på, må man nødvendigvis konkludere, at arbejde bare kommer i anden række. At jeg for helvede bliver nødt til at drikke champagne og være glad, og så må virkeligheden komme når det kommer… Læs mere
I går fik jeg mig taget sammen til at køre lånte stole og bord tilbage til forstæderne. Sammen med VIP-hund og tømmermænd. Og mens vi lå på sofaen og fik serveret frokost og kaffe til at pleje tømmermændene kom Nisseborgen på tale igen – og ikke mindst det faktum, at jeg havde advokeret kraftigt for at der skulle bygges en mere, så der rigtig kunne leges krig og Læs mere | 6 Kommentarer