I takt med at jeg troligt følger med i Paradise Hotel, og proportionalt med hvert afsnit føler mig mere og mere gammel, overvejer jeg også hvorfor jeg er afhængig af denne form for selvtortur. For på den ene side føler jeg mig decideret gammel, når jeg sidder og ser på guldfiskene i paradis, hvilket...
Læs mere »

Det er faktisk ret svært både at have et rigtigt liv, og ikke at have noget liv. Indtil idag var det ikke rigtig et problem, mest fordi jeg ikke har haft et rigtig liv i lang tid, eller i hvert fald så lidt, at jeg har kunne manøvrere det uden om det ikke-liv, som...
Læs mere »

Der er to ting ved Robinson jeg ikke forstår – eller der er mange, men efter gårsdagens afsnit er der to ting der stikker mere ud end de andre: 1. Hvad sker der for ham deltageren med rasta-agtige fletninger og muslingeskaller i håret? 2. Hvordan kunne de resterende deltagere falde for verdens dårligste skuespil-præstation?...
Læs mere »

“Du må aldrig nogensinde afsløre, at du ved det der!” sagde min veninde “Nej, er du sindssyg! Kunne aldrig falde mig ind, selvom det kunne være meget fristende at lade en bemærkning falde…” svarede jeg – og så grinede vi ondt. For det er jo det de gør i film. Bagefter sad jeg og...
Læs mere »

Det er sandelig ikke studenterhuen der trykker på sådan en mandag aften når man tænder for tv’et. For mit eget vedkommende valgte jeg helt bevidst at køre IQ’en helt i bund og muntre mig med først 2900 Happiness og derefter Robinson Ekspeditionen. For os seere, der så arrogant kan vælge at lægge IQ’en på...
Læs mere »