Er tredje gang virkelig lykkens gang? Sådan noget pis plejer jo ikke just at klæbe til mit liv. Vi plejer jo mere at være ude i, at 117. gang stadig ikke er lykkens gang, og lykke, det er bare noget de andre roder rundt med.
Men på denne højhellige tredje juledag, som jeg har fejret ved at arbejde, er det væltet ind fra ejendomsmæglere om fremvisninger interesserede mennesker. Og Læs mere | 5 Kommentarer
Mange mennesker tror, at jeg hader julen. Jeg tror det endda nogen gang selv til tider. Men i virkeligheden hader jeg ikke julen. Jeg hader alt omkring den. Jeg hader overdimensionerede installationer der dikterer “HYG! NU!”. Jeg hader det maratonløb der varer mindst 24 dage op til. Jeg hader den obligatoriske præstationsangst der indtræffer en uge før, hvor man mangler mindst halvdelen af alle de gaver til den der gigantiske Læs mere | 2 Kommentarer
Midt i al julestressen, mangel på næstekærligheden og overraskelsen over at vi pludselig er i december, og ikke mindst, at det jo er juleaften på lørdag, har jeg helt glemt at tænke på, at der jo kommer noget retur i det store gavebytteri. Det lyder skørt, men jeg har faktisk ikke skænket det en tanke. Det eneste jeg har tænkt på, er alle de gaver jeg skal nå at købe Læs mere | 3 Kommentarer
Er alle godt klar over at det er juleaften lige om lidt? Som i halvanden uge? For det kom faktisk lidt bag på mig. På den absolutte stress agtige måde. For jeg har jo gang i de tre b’er: bolig, bøjle og bootie calls - og så har man altså ikke meget tid tilovers til at kaste sig ud i selvmordsmissioner in the name of christmas.
Men man Læs mere | 6 Kommentarer
…Måske kigge mig lidt i spejlet og slå tiden lidt ihjel
Forlade mit hjem med mit yndlingsgear på
De hvideste sneaks og cap’en lidt på skrå…
Som Nik og Jay så smukt formulerer ens tanker, når man lidt sidder og føler at man har en dag tilbage.
Okay, jeg forlod ikke mit hjem med mit yndlingsgear på, som i øvrigt hverken er de hvideste sneaks eller en cap. Det Læs mere | 2 Kommentarer
Spændende var det jo, om der var nogen der fik en satellit i hovedet i nat eller i morges. Der var ikke sket noget nævneværdigt her på matriklen; alt åndede fred og ro, og det eneste der fraveg fra normalen var, at jeg blev nidstirret af nogle store, brune øjne da jeg slog øjnene op.
Men nu hvor vi alle Læs mere | 2 Kommentarer
Det er jo at gøre grin med folk, den måde sommeren leger latterlig gemmeleg med os andre på.
For når den så endelig er der, efter man de sidste mange dage har stirret udtryksløst ud på regnen, så skal man jo skynde sig ud i den. Altså på den der helt stress-agtige måde – for hvis man bliver siddende indenfor, så har man dårlig samvittighed over at sidde indenfor når Læs mere | 2 Kommentarer