Jeg havde ikke engang nået at blinke, da mit vækkeur ringede – det var maks blevet til et kvart blink, eller et påbegyndt blink. Og da jeg lå i min seng og kiggede på uret og der stod 3.45 kunne jeg kun konstatere, at det er et tidspunkt på døgnet, som jeg overhovedet ikke kan forholde mig til, med mindre jeg står i byen med en troværdig lille buzz på Læs mere | 3 Kommentarer
Lørdag aften, da vi sad oppe i sommerhuset, efter at have kørt roséen (for roséen skal jo altid køres!) var der stadig fuld knald på synapserne. Sådan er det jo bare, når man har været udenfor byen i et døgn, ligget i solen i haven og hørt Radio Kattegat – og eneste reelle aktivitet har været at blande G&T’s og ryge tusinde smøger.
Så da Bezzerwizzer blev Læs mere | 4 Kommentarer
Det er lang tid siden jeg har haft så aktiv og oplevelsesrig påske. Normalt plejer det jo bare at stå i alkoholen og familiens tegn de her dage, men af en eller anden grund var begge dele blevet aflyst i år, og jeg var i stedet blevet udstyret med en hund. Og når jeg får en hund stukket i armene, så skal jeg da lige love for at Læs mere | 3 Kommentarer
To minutter i ti drejede jeg ind på parkeringspladsen – og akkurat ligesom i gamle dage, dengang jeg arbejdede derude, kunne jeg bevise, at distancen København-Holte sagtens kan køres på et kvarter. Altså hvis man står lidt på speederen og holder sin yderbane.
Og det startede godt, men jeg var også stadig i min safe zone med kaffe og projekt-snak.
En times tid senere var jeg helt ude af Læs mere | 7 Kommentarer
Tiden går meget hurtigt hernede i den beskyttede bolig, Gran Canaria – mens man laver absolut ingenting.
For man kan bruge meget tid på at ligge ved poolen og forsøge at gå fra blå-bleg til hudfarvet, mens man drikker drinks (og spiser dårlig mad). Ligesom man kan bruge lige så lang tid på at sidde oppe på terrassen i solen og drikke cava og løse kryds og tværs – mens Læs mere | 3 Kommentarer
Det var tilbage til den virkelige verden i morges, og måske var det for at give mig en ordentlig omgang virkelighed, at bussen valgte ikke at komme. I 25 minutter.
Det var alligevel ret lang tid at stå og spejde efter en næsten ikke-eksisterende bus på Nørrebrogade. Men heldigvis bliver det jo altid ekstra sjovt, når en milliard mennesker skal mase sig ind i en bus, som i forvejen er Læs mere | 10 Kommentarer
Lige så snart jeg landede i København, begyndte jeg at skalle. Jeg er helt med på, at det er konsekvensen af at være naiv og kæk og insistere på at sætte sig ud i den spanske sol og svitse sig selv. Men det er jo ulækkert. Døde hudflager bliver bare aldrig indbydende. Og specielt ikke hvis man nærmest er nødt til at vise dem frem, fordi man naturligvis ikke skaller Læs mere | 5 Kommentarer